NextEra opgraderer på vindenergi
I løbet af årets første tre måneder har det amerikanske energiselskab NextEra underskrevet købsaftaler af vindenergi for 225 MW, skriver winderpowermonthly.com.
Med et 2013-mål om, at den samlede elportefølje skal opgraderes med 1.5 GW vindenergi, kan NextEra ikke hvile på laurbærrene efter årets første kvartal. Der skal underskrives købsaftaler for 1275 MW vind for at nå årets mål.
"Når økonomien i vind forbedrer sig som et resultat af bedre turbineteknologi og lavere turbinepriser, er købsaftaler meget attraktivt prissat. Som et resultat af det, er købere klart interesserede i at udnytte de lave priser og PTC-forlængelsen," siger NextEra-CFO Moray Dewhurst ifølge windpowermonthly.com.