GE får første ordre på ny mølle
GE annoncerede i går sin første ordre på 2.5-120 turbinen, skriver windpowermonthly.com.
Den nye 2.5 MW-turbine, der er produceret til områder med begrænset vind, er bestilt af amerikanske Invenergy, som opererer i Nordamerika og Europa.
Invenergy har bestilt tre af de nye 2.5-120 turbiner ud af en samlet ordre på i alt 86 vindmøller til vindparken Mills County i Texas.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her
Ifølge GE er den nye turbine, som er rettet mod markeder med begrænset vind, 25 procent mere effektiv og har et 15 procent højere output end selskabets tidligere 2.5 MW-modeller.
Derudover er det den første vindmølle, der har inkorporeret kortsigtet korttids batterilagring som en del af turbinen.