USA klar med PTC-detaljer

Den amerikanske regering har nu klargjort, hvornår vindmølleejere kan få skatterabat.
Foto: INGEMANN CARSTEN
Foto: INGEMANN CARSTEN

Den amerikanske Kongres valgte i nytårsdag at forlænge skatterabatten på vindenergi – den såkaldte PTC-ordning – men først nu har regeringen defineret kravene til at få støtte.

Aftalen tilføjede nemlig som noget nyt, at vindprojekter ikke skal være færdige inden aftalens udløb 1. januar 2014, men blot være ”under opførelse” - men hvad det vil sige, har indtil nu været uklart.

Nu har det amerikanske skatteministerium så meldt ud, at det kan tolkes på to måder, skriver bl.a. Greentechmedia:

Enten skal vindparkejerne kunne vise over for skattemyndighederne, at konstruktionen er ”signifikant undervejs” – enten på stedet, hvor møllerne skal opføres, eller på fabrikker, hvor køberen har givet en bindende ordrer på vindmølleudstyret – eller også skal man kunne vise, at fem procent af omkostningerne til projektet er afholdt.

Dermed er der stadig rum for tolkning, og Rechargenews skriver, at det forventes, at projektudviklere formentlig primært vil benytte sig den sidste metode, da den er mest objektiv og dermed giver mest sikkerhed for at få støtte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også