General Electric vinder første runde i kamp om patentrettigheder

Siemens Gamesa krænker GE's patentrettigheder i måden, hvorpå turbinerne er forbundet til netværket, lyder dommen.
Foto: GE Renewable Energy
Foto: GE Renewable Energy
AF MARKETWIRE

General Electric (GE) har vundet første retsopgør i en amerikanske handelskommission i et forsøg på at holde Siemens Gamesas ude af det amerikanske marked for vindmøller efter uenigheder om patentrettigheder.

Det skriver Bloomberg News.

Siemens Gamesa krænker GE's patentrettigheder i måden, hvorpå turbinerne er forbundet til netværket, lyder dommen fra Clark Cheney, der er dommer i USA's internationale handelskommission i et notat.

Den samlede dommerkendelse skal nu gennemgås af kommissionen. En endelig afgørelse i sagen ventes fundet inden 10. januar 2022.

GE's mål er ifølge Bloomberg News at få Siemens Gamesa til at betale royalties for brugen af teknologien. Gamesa havde forud for fusionen med Siemens' vindenergidivision en licens til brugen af teknologien, men efter fusionen har denne ikke været gyldig.

Andre vindmølleproducenter som Mitsubishi Heavy Industries og danske Vestas har tidligere indvilget i at betale royalties til GE, efter at det amerikanske selskab lagde sag an mod dem.

General Electric indikeres marginalt positivt i det amerikanske eftermarked i 102,04 dollar.

Nauen: GE-søgsmål rammer os ikke

GE tager krig mod Siemens Gamesa til Europa

GE beskylder Siemens for industrispionage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også