Siemens Gamesas nedjustering kan øge bekymringer om omkostninger

Ifølge storbanken Citigroup viser nedjusteringen fra Siemens Gamesa "underliggende svaghed".
Foto: Siemens Gamesa/Paul-Langrock.de Agentur Zenit +49 172 3120 333 foto@paul-langrock.de
Foto: Siemens Gamesa/Paul-Langrock.de Agentur Zenit +49 172 3120 333 foto@paul-langrock.de
AF RITZAU FINANS

Nedjusteringen fra Siemens Gamesa kan komme til at smitte af på stemningen om de store vindmølleaktier torsdag, hvis meldingerne øger bekymringerne for effekterne af stigende råvarepriser.

Ifølge storbanken Citigroup viser nedjusteringen fra Siemens Gamesa "underliggende svaghed".

"Siemens Gamesas nedjustering vil formentlig give nogen investor-bekymring om påvirkningen fra råmaterialeinflation på vindmølleproducenten," skriver Citi i et notat om den Madrid-børsnoterede vindmølleproducent ifølge Bloomberg News.

Siemens Gamesa begrundede nedjusteringen primært med "hensættelser til byrdefulde projekter" drevet særligt af en skarp stigning i råvarematerialepriserne og øgede omkostninger i forbindelse med opskalering af af Siemens Gamesa 5.X-platform - særligt i Brasilien.

Siemens Gamesa kom også med resultater for tredje kvartal af 2020/21, som var påvirket af en nedskrivning på 229 mio. euro - på grund af de nævnte forhold, som udløste nedjusteringen - primært relateret til projekter i Brasilien til levering i 2022 og 2023.

"Tredje kvartal er ramt af hensættelserne på de brasilianske kontrakter, men selv, når der justeres for det, er det underliggende driftsresultat, EBIT, 19 pct. under konsensus," konstaterer analytiker Vivek Midha fra Citigroup ifølge Bloomberg.

Også ordreindgangen ser ifølge analytikeren svag ud, og selskabets nye prognose indikerer underliggende svaghed i offshore i fjerde kvartal af regnskabsåret og svagere end ventet performance i landmølleforretningen.

Siemens Gamesa opgjorde ordreindtaget i tredje kvartal til 1,5 mia. euro.

 

Siemens Gamesa sænker forventninger efter stigende råvarepriser

Siemens Gamesa vil holde fast i sin havvinddominans

Siemens Gamesa tager stik på hjemmemarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også