EnergiWatch

Siemens Gamesa vil holde fast i sin havvinddominans

Markedet for havvind domineres af Siemens Gamesa, og ifølge topchef Andreas Nauen, så har selskabet ikke tænkt sig at slippe titlen som markedsleder, selvom både Vestas og amerikanske GE har opjusteret.

Foto: Siemens Gamesa

Tysk-spanske Siemens Gamesa vil bevare rollen som markedsleder inden for havvind. Et marked, som Vestas også har store forventninger til.

Det skriver Børsen.

Markedet for havvind domineres af Siemens Gamesa, og ifølge topchef Andreas Nauen, så har selskabet ikke tænkt sig at slippe titlen som markedsleder, selvom både Vestas og amerikanske GE har opjusteret.

"Vi ved, hvad vi gør. Vi har en førende teknologi, en god track record og en god volumen. Dermed kan vi også øge volumenerne," siger direktøren til Børsen.

Siemens Gamesa har en markedsandel på omkring 60 pct. inden for havvind, men det kan blive svært for selskabet at fastholde en så stor andel, da markedet står til at vokse, og konkurrencen tager til.

"Jeg er ikke sikker på, at vi kan beholde en markedsandel på 60 pct., men mindst 50 pct. er det mål, vi går efter," siger Andreas Nauen.

Energiudviklerne ventes at kunne deltage i rekordmange havvindudbud, hvor der bliver kigget efter havvindmølleleverandør, og det kan resultere i indbringende aftaler.

Vestas' direktør har afvist at stille op til et interview med Børsen, men tilbage i februar annoncerede han ambitioner om at blive markedsledende. Han ville dog ikke fastsætte et mål for markedsandelen.

Vestas tog fredag et skridt mod at lande den første ordre på den nye havvindmølle på 15 megawatt, da EnBW valgte selskabet som foretrukken leverandør til et tysk projekt.

Siemens Gamesa ser konkurrencedygtig grøn brint i 2030

Milliarddyre licenser får Siemens Gamesa til at grine og græde

Siemens Gamesa frygter coronabølgens tilbageskyl

Mere fra EnergiWatch

Kanslerkandidat bringer Vestas-lussing ind i valgkamp

Efter en tysk valgkamp, hvor klima har fyldt alt og ingenting, kastede Vestas mod slutningen en granat, der gav genlyd med kritik af mølleproducenten for dårlig stil og dårlig timing, samt af regeringen for en dårlig energipolitik.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs