Projekt med Siemens Gamesa får tømrervirksomhed til Aalborg Havn

Tømrervirksomheden Svendsen Kongerslev skal frem til oktober leje sig ind på Aalborg Havn i forbindelse med et projekt for Siemens Gamesa.
Foto: Svendsen Kongerslev
Foto: Svendsen Kongerslev

Tømrervirksomheden Svendsen Kongerslev er specialiseret i at bygge platforme til produktion af vindmøllevinger og har i den forbindelse været underleverandør til Siemens Gamesa siden 2007.

Et større projekt for vindmølleproducenten fører nu til, at virksomheden får akut brug for flere lagerkvadratmeter til opbevaring af materialer og konstruktioner, og her er valget faldet på en beliggenhed på Aalborg havn (Port of Aalborg), hvor Siemens Gamesa også holder til.

"Med placeringen på Aalborg havn bliver vi praktisk talt naboer med Siemens Gamesa, mens vi samtidig får adgang til en moderne og rummelige lagerløsning, der passer vores behov. Så placeringen ved Aalborg havn er på flere måder en optimering af vores logistiske setup i dette konkrete projekt," siger byggeleder hos Svendsen Kongerslev, Rasmus Nanfeld Svendsen.

Svendsen Kongerslev har derfor indgået en aftale med Port of Aalborg om 2.000 kvadratmeter lagerfaciliteter, som virksomheden netop har taget i brug

Port of Aalborg udvidede i 2020 havnens lagerkapacitet med 6.000 kvadratmeter i form af tre nye lagerhaller. Lejeaftalen med Svendsen Kongerslev involverer én af disse haller og løber frem til den 1. oktober 2021.
 

Aalborg Havn vil forhindre grønt mareridt med fælles strategi

Nordjysk testcenter certificeres

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også