De ambitiøse politiske planer om at hente store økonomiske gevinster i de danske fjernvarmeværker ved at presse dem til at blive mere effektive kan udløse et slagsmål for milliarder af kroner i energisektoren.

Samtidig rejses der tvivl om, hvorvidt de danske varmekunder i årevis har betalt for meget af omkostningerne i forhold til elkunderne, når fjernvarmeværkerne producerer varme og el på samme tidspunkt.

Foruden at være på kant med både varmeforsyningslovens og elforsyningslovens krav om en rimelig fordeling af udgifterne mellem varmekunder og elkunder er et af de helt centrale elementer i den kommende regulering af markedsvilkårerne for fjernvarmeværkerne også spørgsmålet om såkaldt krydssubsidiering. Det finder sted, hvis varmeforbrugerne reelt støtter elproduktionen og dermed finansierer en del af den danske elproduktion i et ellers frit EU-marked for handel med el.

Krydssubsidiering opfattes ifølge EU-lovgivningen typisk som ulovlig statsstøtte.

I disse måneder udfolder Energistyrelsen store bestræbelser på at få fastlagt en fordelingsnøgle, der skal sikre en ligelig fordeling af omkostningerne mellem de to sektorer. Nøglen er nødvendig, når de omkring 270 selskaber, der er omfattet af den nye regulering i fremtiden skal benchmarkes mod hinanden med fælles standarder, omkostningsrammer, samme regnskabs- og afskrivningsprincipper og andet, så selskabernes effektivitet kan sammenlignes.

Men arbejdet kommer også til at sætte rammerne for en ømtålelig diskussion i den danske energibranche.

En række kilder i fjernvarmesektoren vurderer over for EnergiWatch, at der kan blive tale om en omfordeling af omkostninger i produktionen af el og varme for et milliardbeløb. Beløbets endelige størrelse afhænger af, hvordan en ny fordelingsnøgle for varme og el udformes, men det er et betydeligt beløb i en fjernvarmesektor, der omsætter for ca. 20 mia. kr. om året.

Kim Mortensen, direktør i fjernvarmeselskabernes brancheorganisation Dansk Fjernvarme, vil ikke overfor EnergiWatch forholde sig til, hvor meget varmekunderne kan have betalt for meget.

"Da prisen på el var højere, betalte elsektoren sin andel. Men efterhånden som prisen på el er blevet presset i bund er en større og større del af omkostningerne blevet dækket af varmesiden. Men hvis man gerne vil have en forsyningssikkerhed i vores elsystem, må man skabe en mekanisme, der betaler for denne forsyningssikkerhed i elsystemet, så det ikke er udvalgte varmeforbrugere, der kommer til at betale en højere pris for det," siger Kim Mortensen:

"Vi har ikke et præcist tal på, hvor meget, og der er formentlig stor forskel fra det ene kraftværk til det andet. Vores principielle tilgang er, at omkostningerne skal fordeles rimeligt. Det er unfair at fastholde forbrugere og selskaber i en situation, hvor man er bundet af et kraftvarmekrav (Lovkrav om produktion af både el og varme, red.) uden at der er en finansiering og kommer en betaling for det."

Kim Mortensen mener, at den danske elbranche er blevet krydssubsidieret de seneste år. Det betyder groft sagt, at priserne på el holdes kunstigt nede, mens prisen på fjernvarmen bliver kunstigt højt.

Mener du, at der i de seneste år er sket en krydssubsidiering, hvor varmekunderne har støtte elkunderne?

"Ja, det har der. Et eller andet sted skal pengene jo komme fra. Når pengene ikke kan komme fra elsystemet på grund af elmarkedet og de lave priser, kommer betalingen fra varmeforbrugerne. Det er også derfor, vi siger, at inden man kommer i problemer med det, skal man finde nogle mekanismer, så selskaber ikke bringes i den situation," siger Kim Mortensen.

Kraftvarmeværker tager stort skridt ind på elmarkedet i ny offensiv

Dansk Fjernvarme begynder torsdag sit årsmøde i Aalborg, hvor formand Jesper Frost Rasmussen også sætter diskussionen på dagsorden over for de godt 2.000 tilmeldte til årsmødet.

Store kommercielle interesser i spil

Men netop en sådan fordelingsnøgle er ifølge fagfolk, EnergiWatch har talt med, særdeles kompliceret at lave.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras har sammen med konsulent- og revisionsvirksomheden BDO samt Copenhagen Economics for nylig afleveret en analyse til Energistyrelsen af forskellige beregningsmodeller uden at anbefale en eller flere af disse. Det bliver i stedet op til ministeriet og folketinget at afgøre, når forslaget til den endelige plan for fjernvarmeværkernes nye virkelighed lægges frem.

"Der er store kommercielle interesser på spil i den kommercielle elsektor, som vil få højere eller lavere omkostninger afhængig af, hvordan fordelingen af omkostningerne, fordelingsnøglen, ender med at blive indrettet. Det er en svær opgave. Ellers havde man lavet det for længst. I dag er omkostningerne også fordelt mellem varme og el, men det sker på mange forskellige måder," siger en kilde til EnergiWatch.

I et udkast til høringssvar, som Dansk Fjernvarme har haft i høring blandt sine omkring 400 medlemsværker, og som EnergiWatch har set uddrag af, fremgår det, at der ikke må ske krydssubsidiering, og "at elsidens andel af omkostningerne ved en kraftvarmeproduktion således ikke må henføres til varmesiden og dermed i sidste ende blive betalt af varmeforbrugerne".

"Hvis der tages udgangspunkt i de udkast til principper for fordelingsnøgler, som fremgår af Energistyrelsens modelnotater dateret 2. juli 2018, må det antages, at omkostningsfordelingen ved stort set samtlige danske samproduktioner af el og varme fordeler omkostningerne i strid med det her anførte," skriver Dansk Fjernvarme.

Tilskud forsvinder: Nu rammer prisstigningerne i fjernvarmen

Ifølge organisationen har de senere års faldende elpriser medført, at varmesiden er kommet til at dække en stadig større andel af de samlede omkostninger ved kraftvarmeproduktionen. Udviklingen bliver yderligere forstærket, når det såkaldte grundbeløb, som flere hundrede fjernvarmeværker har fået i tilskud siden 2005, bortfalder ved årsskiftet.

"Den eneste måde at dække de omkostninger ved de eksisterende produktioner, som tidligere har været dækket af dette tilskud til elproduktionen, er at henføre omkostningerne til varmesiden," påpeger Dansk Fjernvarme, der mener, at varmekunderne i realitetet betaler for elforsyningssikkerheden baseret på et politisk krav om kraftvarme, og at det reelt har været tilfældet, siden elprisen begyndte at falde for 5-7 år siden.

Ifølge energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil det være i klar strid med reglerne. Han sendte i april et brev til organisationen Denfo, hvor han slår fast, at omkostningerne på de danske kraftvarmeværker skal være "rimelige."

"Fjernvarmekunderne må ikke belastes af et evt. underskud på elproduktionssiden. Det er jeg enig i. Reglerne på området er klare: Ejere af kraftvarmeanlæg må ikke fordele deres omkostninger på en måde, der kan anses for at være urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Det følger også af varmeforsyningsloven og elforsyningsloven, at fordelingen af omkostningerne på et kraftvarmeanlæg skal være rimelige," fastslog ministeren i april i år i et skriftligt svar på en henvendelse fra foreningen Denfo, Danske Energiforbrugere, om grundbeløbets ophør:

"Jeg vil derfor opfordre jer til at kontakte Energitilsynes sekretariat med en klage, hvis i oplever, at dette princip ikke følges. I forbindelse med klagesager vil Sekretariatet for Energitilsynet foretage en konkret vurdering af omkostningsfordelingen og rimeligheden," understregede Lars Chr. Lilleholt.

Dansk Energi: Selvmål at lave omkostningsnøgle

Hos Dansk Energi, som også er interesseorganisation for de danske energiselskaber, er man enig med Dansk Fjernvarme i, at kraftvarmeværkerne bør have betaling for alle de ydelser, der leveres til elsystemet til at understøtte forsyningssikkerheden på el.

"Der skal naturligvis være en betaling for alle ydelser, som er forbundet med elforsyningssikkerheden. Det er helt klart," siger Stine Leth Rasmussen, der er afdelingschef i Dansk Energi.

Men her ophører enigheden også.

Hvor Dansk Fjernvarme forstiller sig en standardiseret fordelingsnøgle som en løsning på problemet, mener Dansk Energi, at opgaven med at sikre værdisætning af bidrag til elforsyningssikkerheden i højere grad handler om at "markedsgøre systembærende ydelser."

"At sikre en betaling for elforsyningssikkerheden er en helt anden opgave end at presse en eller anden standardiseret omkostningsnøgle ned over værkerne. Det mener vi er en rigtig dårlig idé at gøre, fordi det kan meget let ende med at fjerne de fordele, der ellers er ved at samproducere el og varme," siger hun og uddyber:

"Hvis du ender med at stille krav om at størstedelen af omkostninger og risiko skal bæres af at vælte en masse omkostninger over på elsiden, så kan du komme til at stå i en situation, hvor du bliver afskåret fra at producere varme billigst muligt. Det vil være til stor ulempe for varmekunderne, da det i virkeligheden spænder ben for en fornuftig produktion," siger hun.

Hun afviser pure, at gældende fordelingsnøgler mellem el og varme er udtryk for krydssubsidiering af elsektoren.

Flere af jeres medlemmer er jo også medlemmer hos Dansk Fjernvarme, hvordan kan det være, at I ser forskelligt på det spørgsmål?

"Jeg må sige, at jeg slet ikke kan genkende det billede. Det er ikke vores opfattelse at store kraftvarmeproducenter som f.eks. HOFOR, Fjernvarme Fyn, Aalborg og Verdo krydssubsidierer elsiden - tværtimod hører vi ikke andet, end at de investerer og drifter med henblik på at give varmekunderne den bedst mulige pris."

Effektiviseringer for milliarder

Det såkaldte Ib Larsen-udvalg, en tværministeriel embedsmandsgruppe, fremlagde tilbage i 2015 en rapport, "Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren", der lagde op til, at sektoren gennem såkaldt regulatorisk benchmark skal effektivisere for en halv milliard kroner i 2020, og at det vil omfatte de omkring 200 største selskaber, der tilsammen står for 95 procent af varmesalget.

Også konsulenthuset McKinsey har i en rapport afdækket et potentiale for effektivisering, bl.a. gennem en privatisering af dele af fjernvarmesektoren.

Det var på baggrund af disse to rapporter, at regeringen tog skridt til at forberede en nye regulering af sektoren.

Ifølge EnergiWatchs oplysninger ventes Energistyrelsen at frigive et udkast til en omkostningsfordelingsnøgle i sektoren i løbet af første halvår af 2019.