Ewii dropper boligprojekt i Kolding

En større oprydning i selskabet har gjort, at energikoncernen Ewii skærer forretningen til. Det betyder blandt andet, at koncernen dropper et boligprojekt. Grunden er nu sat i udbud.
AF IDA GAUNØ SCHEEL-BECH, EJENDOMSWATCH

Trekantsområdets energikoncern Ewii vil ikke længere stå for udviklingen af et boligprojekt på Stadionvej i Kolding, hvor koncernen ellers ad flere omgange har købt jordstykker, skriver Jydskevestkysten i en artikel, hvor det også fremgår, at koncernen nu har sat grundstykket til salg.

Salget sker via en udbudsproces uden et fastlagt minimumsbeløb. Sidste frist for bud grundstykket, der måler 19.000 kvm, er den 30. april i år. 

"Vi er i gang med en proces, hvor vi fokuserer på vores kerneaktiviteter og skærer forretningen til, og der er det helt naturligt, at vi sælger grundstykket. Det er ikke en del af vores kerneforretning at bygge fast ejendom," siger Pernille Johannessen, der er direktør for koncernservice i Ewii, til avisen.

Boligprojektet på Stadionvej har været sat på pause siden 2016, hvor planerne blev kritiseret i repræsentantskabet, fordi flere medlemmer ikke mente, at boligprojektet skulle være en del af forretningen, skriver Jydskevestkysten.

Udbuddet sker i kølvandet på Lars Bonderup Bjørns tiltrædelse som direktør i selskabet. Tidligere har det været fremme, at der har været rod i energikoncernen, og at selskabet med Lars Bonderup i spidsen agter at omstrukturere og rydde op i organisationen. Blandet andet har den nytiltrådte direktør sagt, at han regner med, at 2018 kommer til at gå med at rydde op i Ewii.

Styrket samarbejde med fiberselskaber kan blive kostbar udfordring for TDC 

Omdiskuteret Ewii-leverandør taber penge på kontrakter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også