Amerikansk stat forbyder salg af Tesla

Endnu en amerikansk delstat strammer såkaldte "anti Tesla-love." Denne gang er det hjemstaten for den amerikanske bezinbil-produktion.
Foto: Tesla
Foto: Tesla

Selvom Teslas popularitet stadig har kurs mod skyerne, så bliver det amerikanske hjemmemarked endnu engang en smule vanskeligere for elbilproducenten.

I nat dansk tid har guvernøren i den amerikanske delstat Michigan, Rick Snyder, underskrevet en lov, som yderligere skærper det forbud, Tesla har mod at sælge bilerne direkte til de amerikanske forbrugere. Det skriver flere internationale medier.

Brandudsalg af brugte Tesla'er

I Michigan ligger byen Detroit, som i årtier har været hjemsted for den amerikanske produktion af benzin- og dieselbiler, og derfor mener kritiske røster, at Tesla er blevet offer for en aktiv billobby i staten. Den nye lov er dog kun en af mange lignende love, som gælder i en række andre delstater.

Tesla lancerer firehjulstrukken fartdjævel med to motorer

Når Tesla ikke kan sælge biler direkte til hjemmemarkedet i flere stater, skyldes det de amerikanske bilforhandlere. De har nemlig fået indført, at bilproducenter ikke må gå i direkte konkurrence med forhandlerne.

Gådefuldt tweet fra Tesla: Ny supervogn på vej?

Kunne Tesla så ikke bare åbne for franchise-butikker i de drilske delstater?

Jo, men det vil de ikke.

Tilbage i marts måned forklarede Tesla-grundlæggeren, Elon Musk, hvorfor:

"Bilforhandlerne har en fundamental interesse i at sælge benzinbiler, som udgør stort set hele deres omsætning. Elbilers omsætning udgør stort set ingen. Yderligere er det meget vanskeligere at sælge ny teknologi fra en ny producent, når folk er så vant til det gamle. Forhandlerne vil uden tvivl gå tilbage til at sælge det, som er let, og det kan betyde enden for Telsa," lød det.

Om Musk har ret, er vanskeligt at sige, men sikkert er det, at der ikke ruller Teslaer ud af amerikanske bilforhandlere lige foreløbigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også