Tesla spurter fra luksusbilerne

Elbilen tegner sig for cirka en tredjedel af hele luksusbilsalget i Danmark.
Tesla S. Foto: Tesla
Tesla S. Foto: Tesla
AF KURT HEDEVANG

Den kørte ind på scenen i fjor, den blev af de amerikanske vejmyndigheder hædret som den mest sikre bil af alle, og i Danmark har den givet de andre luksusbiler baghjul.

Bilen er Tesla Model S, der i 2013 skilte sig markant ud i klassen for luksusbiler ved at være den eneste, der kunne notere en solid salgsfremgang.

112 biler blev der i fjor indregistreret til danskere, og det er ifølge en opgørelse fra AutoBranchen Danmark 35 pct. af luksusbilsalget.

Gratis elbilopladning kommer til Danmark

Droppede EU-mål kan blive stopklods for elbilbranchen

Tesla-salg nidoblet

Tesla har faktisk nidoblet salget på et år. I 2012 solgte mærket i Danmark 12 Tesla Roadster-modeller, mens der i fjor blev solgt de 112 biler i S-udgaven.

"De høje bilafgifter gør det næsten umuligt for danskere at købe en luksusbil, og siden 2007 er antallet af luksusbiler også faldet med knap 52 pct. Derimod er elbilerne fritaget for afgift frem til og med udgangen af 2015, og det har haft en afgørende effekt på antallet af luksus-elbiler," siger Jens Brendstrup, der er administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

Grønt bilsalg stiger voldsomt i USA

Her er luksusbilerne

Nu kan begrebet luksusbiler være en noget upræcis størrelse, fordi der er forskel på, hvad køberne opfatter som en luksusbil.

Men ifølge Kim Høegh, der er økonom hos AutoBranchen Danmark, har man valgt nogle mærker, som man opfatter som rene luksusmærket. Desuden har man medregnet de dyreste modeller fra Audi, BMW og Mercedes Benz.

Det er bl.a. biler som Audi A8, R8 og S8, BMW-serierne 6 og 7 samt M6, X5 og X6 og hos Mercedes klasserne S, CLS, SL og SLS.

Her er organisationens opgørelse over luksusbiler:

Yderligere fald i vente

Jens Brendstrup vurderer, at salget af luksusbiler vil falde yderligere.

"Afgiftsfritagelsen betyder, at elbiler bliver relativt billige i forhold til tilsvarende luksusbiler på traditionelle drivmidler. En Tesla, som koster fra cirka 563.000 kr., vil med den samme afgift løbe op i 1,5 mio. kr. Derfor sparer man lige nu knap 1 mio. kr. i registreringsafgift. Hvis elbilernes afgiftsfritagelse er slut fra 2016, vil salget falde drastisk. Derfor bør politikerne snarest ændre afgiftsloven," siger Jens Brendstrup.

Han mener, at det ikke er rimeligt at dyre biler pålægges en højere afgift.

"Man bør i stedet indføre et afgiftssystem, hvor bilisterne betaler for den belastning, som bilerne påfører miljø og samfund," tilføjer Jens Brendstrup.

Audi giver el-sportsvogn en ny chance

Ejerne elsker Tesla S

Tesla i Twitter-krig mod George Clooney

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også