Rockwool: Godt vi ikke har ukrainsk fabrik
Urolighederne i Ukraine har også påvirkning på industrien i landet, og det vil blandt andre Rockwool delvist kunne mærke i første kvartal, selv om påvirkningen langt fra vil være så stor, som den kunne have været for det danske selskab.
For bare få år tilbage barslede stenuldsproducenten nemlig fortsat med planer om at åbne en fabrik i Ukraine, inden lovgivningsmæssigt bøvl og bureaukrati fik Rockwool til at endegyldigt at droppe planerne.
"Jeg har faktisk lige fået et opkald fra en af mine folk derude, men har endnu ikke taget det. Generelt kan man dog sige, at Ukraine er et sekundært marked for os. Vi har da noget salg derude, men vi har ikke mærket nogen tung påvirkning endnu. Det kommer vi dog nok til på et tidspunkt, uden at det er alvorligt for os," siger Eelco van Heel, der er administrerende direktør hos Rockwool, til Ritzau Finans og understreger:
"Lige nu er jeg meget glad for, at vi aldrig fik bygget den fabrik derude. Men Ukraine har generelt været meget problematisk siden 1990'erne. Lovgivningen og praksis hænger ikke sammen."
Rockwool-CEO: Ingen store system-opkøb i kikkerten
Rockwool-CFO: Stabil vækst på europæiske markeder
Rockwool venter stor toplinjevækst i 2014
/ritzau/FINANS