Rockwool-CEO: Ingen store system-opkøb i kikkerten

Markedet skal ikke forvente flere opkøb inden for helhedsløsninger fra stenuldsproducenten, siger topchefen.
Foto: JEPPESEN SIMON
Foto: JEPPESEN SIMON
RITZAU FINANS

Rockwool arbejder mere og mere på at levere fuldpakkeløsninger til sine kunder gennem den såkaldte system provider-strategi, som fokuserer på at kunne levere samlede løsninger til facaderenovering af bygninger i særligt Europa, inklusive både isolering, skruer, møtrikker og maling.

Og forretningen voksede ganske markant for det danske selskab sidste år gennem opkøbet af BASF Wall Systems. Dermed er systemsalget vokset til omkring en tredjedel af alt facadesalg i Europa, men selv om området har vokseværk, har Rockwool ikke umiddelbare planer om flere store opkøb på området.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

"For mange år siden så vi isoleringssektoren som en stor forretning. Vi kan stadig godt lide det traditionelle samarbejde med distributører, men nu vil vi også gerne skabe et marked, og det gør vi med flere og flere undersegmenter. Vi har dog redskaberne til at være system-leverandør på plads, så vi forudser ikke store opkøb på det område i den nære fremtid. Der vil dog være mindre opkøb," siger Eelco van Heel, der er topchef hos Rockwool, i forbindelse med en præsentation af fredagens årsregnskab mandag formiddag.

Rockwool startede for alvor sit indtog på markedet for systembaserede salg til facaderenovering gennem et opkøb af polske FAST i 2011. Det var et mindre selskab, der året forinden havde omsat for knap 100 mio. kr., men med sidste års opkøb af BASF Wall Systems, der fremover skal gå under navnet HECK Wall Systems, blev Rockwools aftryk i markedssegmentet ganske betragteligt på det store tyske marked. Heller ikke inden for Rockwools traditionelle forretningsområde skal markedet forvente store opkøb som i 2013.

"Hvis man kigger på både 2014, men også lidt længere frem, så er der ingen større opkøb i kikkerten generelt set. Der kan godt komme mindre opkøb, men de bliver nok kun i størrelsesordenen 20-25 mio. kr.," siger direktøren.

Rockwool-CFO: Stabil vækst på europæiske markeder

Grønt pres på EU-formand glæder Rockwool

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Brian Karmark

Bladt afskediger topchef

For abonnenter