Rockwool-CFO: Stabil vækst på europæiske markeder

Stenuldsproducenten mærker en pæn på en række markeder vesteuropæiske markeder ligesom i USA. Men op start af ny fabrik vil påvirke indtjeningen.
RITZAU FINANS

Rockwool oplevede pæn fremgang på flere af de store europæiske markeder i de sidste tre måneder af 2013, efter at starten på året ellers var hård.

Ifølge Rockwool selv var første kvartal 2013 svagt, andet kvartal mindre slemt, tredje kvartal var stabiliserende, mens fjerde kvartal viste klare forbedringer. Og derfor er der også udsigt til generel bedring i 2014.

"Vi har set stabil vækst på mange af de europæiske markeder i fjerde kvartal sidste år. Ikke bare et par stykker. Generelt vurderer vi, at handelsbetingelserne bliver bedre også i 2014. I hvert fald i Vesteuropa," sagde Gilles Maria, der er finansdirektør hos Rockwool, i forbindelse med en telekonference efter fredag eftermiddags årsregnskab for 2013.

USA-fabrik påvirker indtjening

Når det gælder USA, ser Rockwool generelt gode forhold på det amerikanske marked, og i 2014 øger stenuldsproducenten sin kapacitet på markedet gennem åbning af en ny fabrik i løbet af foråret.

På længere sigt skal det hjælpe indtjeningen på det i forvejen meget profitable marked yderligere på vej, men en relativt lang indkørselsperiode for fabrikken vil i første omgang få en lidt negativ effekt på indtjeningen.

"Vi har en traditionel indkørselsperiode på 18 måneder for vores fabrikker. Vi gjorde det på bare 12 måneder i Rusland, men vi regner stadig med omkring de 18 måneder i USA. Rusland var rigtig god, fordi fabrikken var udsolgt stort set fra dag et. I USA vil fabrikken starte med en lavere kapacitetsudnyttelse end i Rusland, så det vil have en effekt på indtjeningen, sagde Gilles Maria, der er finansdirektør hos Rockwool, i forbindelse med en telekonference efter fredagens sene regnskab for 2013.

Rockwool venter stor toplinjevækst i 2014

Merkel og Hollande støtter Kommissionens 2030-udspil

Rockwool-optakt: Bedre markeder skal løfte optimismen

Grønt pres på EU-formand glæder Rockwool

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også