Industrien jubler over ny norsk energiminister

Tina Bru fra Høyre er blevet præsenteret som ny minister, efter Sylvi Listhaugs exit med Fremskrittspartiet. Den nye øverste chef for energisektoren får ros fra industrien for at se på departementet som et helhedsbillede og ikke kun skele til olie.
Tina Bru roses for at ville være både olie- og energiminister med to streger under "og". | Foto: PR / Høyre
Tina Bru roses for at ville være både olie- og energiminister med to streger under "og". | Foto: PR / Høyre

Klokken 11.30 blev det officielt. 33-årige Tina Bru får en forfremmelse fra medlem af Stortinget og energi- og miljøkomiteen til olie- og energiminister.

Det sker efter, at Sylvi Listhaug forlod posten efter blot 33 dage som følge af Fremskrittspartiet udtrædelse af regeringen.

Nyheden om den nye øverste chef har givet anledning til jubel i industrien over en bred kam. Især Brus indgående kendskab til sektoren, forståelsen af kompleksiteten af området og det internationale udsyn får ros.

Under Fremskrittspartiets herredømme på energiområdet er vindbranchen blevet stadig mere udskældt i Norge, så det er derfor ingen overraskelse, at brancheorganisationen Norwea glædes.

"Hun har bred erfaring fra energi- og miljøkomiteen, og vi har haft glæde af at arbejde med hende de sidste seks år, hvor hun har siddet i Stortinget. Bru fremstår som en minister, der vil være olie- og energiminister," siger specialrådgiver Andreas Thon Aasheim med ekstra tryk på "og" til E24.

Under først Kjell-Børge Freiberg og sidenhen Sylvi Listhaug er departementet ofte blevet beskyldt for at være lidt for olieglad. Under Sylvi Listhaug nåede det et niveau, hvor selv olieindustrien ifølge Teknisk Ukeblad menter, at det blev lidt for meget af det gode.

Klimaminister

Det understreges af adm. direktør for olieselskabet Okea, Erik Hauganes, der roser Tina Bru for hendes holistiske tilgang til området.

"Departementet skal jo ikke bare tage sig af oliebranchen, men alle de ting som har med energiforsyning at gøre," siger han til E24.

Energi Norge understreger Tina Brus fokus på klima, vedvarende energi og international strømhandel. Hvilket kan ses som det stik modsatte af Sylvi Listhaug.

"Hun er en erfaren politiker, som har vist engagement indenfor både vedvarende energi og klimaet," siger kommunikationschef i Energi Norge, Aslak Øverås til E24:

"Tina Bru er en meget vidende energipolitiker, som forstår, hvordan det komplekse elmarked hænger sammen - også på tværs af landegrænser."

Den sidstnævnte viden kan blive vital for Bru, når hun sætter sig i stolen hos en mindretalsregering, samtidig med at Arbeiterpartiet og Fremskrittspartiet har blæst til krig mod det privatejede NorthConnect kabel til Storbritannien.

Bru blir bra

Også direktør for Bjerknes Centeret, Tore Furevik, for klimaforskning glædes over udsigten til Tina Bru og opfordrer i den henseende til at droppe "olie" fra ministeriets navneskilt.

"Jeg vil foreslå, at de stryger olie fra navnet og kalder det energiministeriet. Equinor ændrede jo navn for at vise, at de arbejdede mere bredt, og nu kan Norge også signalere, at det handler mere om energi," siger Tore Furevik til E24 og påpeger, at det under alle omstændigheder handler mere om gas end olie.

Tina Bru bliver Norges femte energi- og olieminister på blot lidt mere end seks år under Erna Solberg.

Oliegiganter vil ramme stjernerne med CO2-brønd i Nordsøen

Medier: Ny energiminister ind fra Højre

Energiminister træder af efter Fremskrittspartiets udvandring 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også