USA skal nå 8000 MW

Ny formand for den amerikanske vindmølleforening tror på en stærk fremgang på det amerikanske vindmarked i de kommende år.
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske vindmøllemarked skal være et stabilt marked, hvor der installeres 8000 megawatt om året. Sådan lyder ambitionen fra den nytiltrådte

bestyrelsesformand for den amerikanske vindmølleforening AWEA, Gabriel Alonso.

"Vi skal opbygge en dynamisk og levedygtig industri på lang sigt, og vi skal kunne installere 8000 megawatt i ny kapacitet hvert eneste år. Alt hvad vi gør,

skal konvergere omkring det mål," sagde Gabriel Alonso i forbindelse med den officielle åbning af den amerikanske vindmøllekonference i Chicago mandag.

Vind skal promoveres

Gabriel Alonso, der udover at være AWEA-formand også er chef for Vestas-kunden EDP Renovables, pegede på forskellige områder, som skal sikre en stærkere vindindustri i USA, herunder en styrkelse af AWEA, som har få ressourcer i forhold til de opgaver, der skal udføre.

"Vi skal styrke AWEA. En svagere AWEA betyder en svagere industri," siger Alonso, som roste foreningen for at få meget ud af få ressourcer.

Har Engel genfødt Vestas?

Derudover talte han om behovet for en proaktiv kommunikationsplan, der skal sikre, at vindenergi får sit brand tilbage, og så ser han behov for at skabe en langsigtet plan og strategi.

"Vi har brug for en langsigtet plan med klare korte, mellemlange og langsigtede tiltag," sagde Gabriel Alonso.

PTC afgørende

Han kom samtidig med en opfordring til alle de, der ønsker mere vindenergi, til at komme ud med deres budskaber.

"Jeg kan med min position som CEO for EDPR åbne nogle få døre, og jeg kan give et budskab for industrien og for mit selskab. Men jeg kan ikke give dit budskab for dig. Du har en god historie at fortælle, og når vi fortæller hver vores historie, står vi meget stærkere," sagde Alonso.

Vind: Goldwinds salg af US-projekt har givet blod på tanden

Han knyttede også nogle kommentarer til PTC-forlængelsen ved årsskiftet, og ikke mindst præciseringen, der kom for fire uger siden, om, hvad der helt konkret kræves for at adgang til støtten.

"Med den guidance på plads vil mit selskab og andre selskaber repræsenteret her investere milliarder i nye projekter de næste år," sagde Gabriel Alonso.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også