Gamesa scorer 150 megawatt i Kina

Gamesa har underskrevet en hensigtserklæring på 75 vindmøller af samlet 150 megawatt til Kina. Det er spaniernes femte ordre i Kina i år.
De kinesiske producenter sidder tungt på vindmarkedet. | Foto: LM Wind Power
De kinesiske producenter sidder tungt på vindmarkedet. | Foto: LM Wind Power

Mens Vestas fortsat ikke har offentliggjort en ordre i Kina i nu mere end et år, går det anderledes pænt for spanske Gamesa.

Selskabet har underskrevet en hensigtserklæring med kinesiske Hebei Construction & Investment Group på leveringen af 150 megawatt.

Aftalen blev underskrevet i dag, da Spaniens præsident, Mariano Rajoy, besøgte landets ledelse for at knytte de bilaterale økonomiske bånd, skriver Gamesa i en meddelelse.

Ifølge aftalen skal Gamesa installere 75 G97-2.0 megawatt møller i parken Senjitu II, der befinder sig i den kinesiske Hebei-provins sydvest for Beijing.

Møllerne skal leveres i løbet af 2015.

400 megawatt i år

Siden 2008 har spanierne leveret 128 megawatt til det kinesiske selskab, der er blandt de førende 10 mølleoperatører i Kina og den største aktør i Hebei-provinsen. Siden sin entre i Kina i 2000, har Gamesa installeret mere end 3.500 megawatt, hvoraf man stadig servicerer 900 megawatt.

Ordren er den femte, Gamesa har offentliggjort fra det kinesiske marked i år, og med dagens annoncering når selskabet op på samlet 400 megawatt i indeværende år. Dertil kommer en option på yderligere 48 megawatt.

Vestas har tidligere fortalt EnergiWatch, at man har vundet ordrer i Kina i år, men at de været af en begrænset størrelse, hvorfor de ikke er blevet offentliggjort.

Vestas runder træls Kina-jubilæum

Gamesa med ny kinesisk mølleordre

Siemens' Kina-satsning kaster ordrer af sig

Analytikere: Vestas' Kina-nedtur fortsætter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Astrid Vellguth

Indtjeningen daler hos Total Energies

For abonnenter

Læs også