EnergiWatch

Gamesa med ny kinesisk mølleordre

Spanske Gamesa har vundet sin fjerde mølleordre i Kina i år. Det er et år siden, at Vestas har haft held i sprøjten på verdens største marked.

Gamesa-møller i Indien | Foto: PR, Gamesa

Mens Vestas kæmper i Kina, tikker ordrerne stille og roligt ind hos selskabets spanske konkurrent.

Gamesa har netop vundet en kinesisk ordre på 48 megawatt fordelt på 24 møller med muligheder for yderligere en portion. Spanierne skal levere sin G97-2.0 MW-mølle til Changfangshan-parken i den kinesiske Shanxi-provins.

"Gamesa har opnået endnu en milepæl i sin kinesiske salgsstrategi ved at underskrive en kontrakt med Everbright," skriver spanierne i en meddelelse.

Everbright er en del af det industrielle kinesiske konglomerat Everbright Group. De 24 møller skal leveres i 2015 og opføres vest for Beijing.

250 megawatt i år

Dertil kommer, at Gamesa har vundet en option på levering af yderligere 48 MW til anden fase af projektet.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Ifølge Gamesa er aftalen ikke kun kickstarten på et nyt forretningseventyr med en kinesisk kunde, men at ordren også styrker spaniernes Kina-strategi.

Kinesiske producenter dominerer hjemmemarkedet, men indtil videre har Gamesa hentet 250 MW i landet år til dato. Vestas endnu har endnu årets første Kina-ordre til gode.

Vestas fortsat ude i kulden

På fredag er det præcis et år siden, at danskerne vandt en mølleordre i Kina, der er verdens klart største møllemarked og forventes at være det i mange år fremover med årlige opsætninger på omkring 20 gigawatt.

Udover ordren til Everbright har Gamesa aftalt at levere 149,3 MW til CGN og 48 MW til Fujian Energy i Kina.

Spanierne har opsat 3.500 MW i Kina og servicerer omkring 900 MW.

Gamesa rejser 1,7 milliarder

Goldwind blæser op efter stærkt regnskab

Goldwind tredobler indtjeningen

Kina på vej til at slå vindrekord

Mere fra EnergiWatch

Ukrainsk energiselskab ramt af cyberangreb

Russiske hackere har angiveligt udført et cyberangreb mod Ukraines største privatejede energiselskab DTEK Group. Målet har været destabilisering, lyder det fra det ukrainske selskab.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs