Goldwind tredobler indtjeningen

Vestas' kinesiske konkurrent Xinjiang Goldwind Science havde markant vækst i såvel omsætning som indtjening i første halvår.
Resultatet efter skat blev mere end tredoblet til 330,7 mio. yuan, eller godt 300 mio. kr., fra 92,7 mio. yuan i samme periode sidste år.
Samtidig voksede omsætningen med 38 pct. til 4,44 mia. yuan.
Det rapporterer Bloomberg News.
Goldwind, der er Kinas største vindmølleproducent, kan desuden glæde sig over en stærk ordrebog. Ved udgangen af første halvår var der mølleordrer på samlet 4972 MW i bøgerne, og der var sendt kontrakter til underskrivelse på yderligere 3927,5 MW, skriver Bloomberg.
Aktien steg fredag 2,5 pct. i Hongkong op til regnskabsaflæggelsen. Markedets dom over regnskabet falder derfor først på mandag.
Havvind i Kina skuffer Siemens
Relaterede artikler:
Gamesa runder 30 GW milepæl
For abonnenter
Siemens' gearløse stormølle blåstemplet
For abonnenter