Rekordstor canadisk Vestas-park på skinner før tid

Canadas største vindmøllepark er blevet opført og tilsluttet nettet før tid.
Det fortæller den franske udvikler EDF, der i april sidste år bestilte 166 Vestas-møller af 1,8 megawatt til Blackspring Ridge på i alt 300 MW.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Dengang var udmeldingen, at projektet ville stå klar i en gang i juni i år, men det lykkedes at skrue tempoet op og slutte arbejdet 15. maj. Den bedrift vækker kæmpe begejstring hos EDF's nordamerikanske direktør Tristan Grimbert, som kalder indsatsen fra alle led i projektet fremragende.
"Vi ønsker at anerkende indsatsen fra alle involverede, som tog udfordringen til sig og byggede et projekt i denne størrelse på næsten præcist ét år, og, for det første EDF-projekt i Vestcanada, satte en ny standard for at være forud for tidsplanen og på budget," siger han i en meddelelse.
Projektet er blevet opført i Vulcan County i provinsen Alberta, og blev i går officielt indviet under pomp og pragt med en parade af politikere og erhvervsfolk.
Vestas kurtiserer briter i kamp om 700 MW-projekt
Bedriften vækker også glæde hos Chris Brown, der er Vestas' chef i Nordamerika. I den kommende periode får han nemlig brugt for et meget velsmurt vindmølle-maskineri, hvor produktion, levering og tilslutning går op i en højere enhed, da selskabet har høstet enorme ordrer, som skal leveres i de kommende år. Det kræver optimal udnyttelse af produktionskapaciteten.
Franske EDF er en af Vestas' allerstørste kunder, og to selskaber er netop nu i gang med opførelsen af flere store projekter i Nordamerika.
Det fremgår ikke af meddelelsen fra EDF om installatørerne er akkordlønnede. Mortenson Canada Corporation stod for opførelsen.
Siemens har opstillet 8 af 10 havmøller i år
Relaterede artikler:
Vestas kurtiserer briter i kamp om 700 MW-projekt
For abonnenter
EDF køber Microsofts 175 MW vindmøllepark
For abonnenter