Siemens har opstillet 8 af 10 havmøller i år

Der har gennem længere tid været snak om, at konkurrencen er for tynd på markedet for havvindmøller, og den halvårlige opgørelse over udviklingen viser da også, at den udmelding ikke er grebet ud af den blå luft.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Siden 1. januar er 223 vindmøller med en samlet kapacitet på 781 megawatt sluttet til nettet i 16 vindparker i europæiske farvande.
Heraf sidder Siemens ekstremt tungt på markedet med 8 ud af 10 installerede vindmøller (176) og antal MW (633,6).
Nummer to er MHI Vestas, som har leveret 47 møller (rettet fra 141) med en samlet kapacitet på 141 MW, mens Samsung akkurat klemmer sig ind med en enkelt testmølle i de skotske farvande på 7 MW.
Fordelt på lande er UK suverænt i spids med 532 MW, mens Belgien er nummer top med 141 MW og Tyskland nummer tre med 108 MW. Vestas-møllerne, som er 3 MW-møller, er alle blevet opstillet i Northwind-parken i Belgien, der udgør hele den belgiske installation i perioden.
Tallene kommer fra EWEA, som er vindbranchens europæiske lobbyorganisation. De tegner et tydeligt billede af, at én spiller sidder stentungt på markedet, der er præget af ekstrem lav konkurrence - og som i øvrigt har mistet noget af pusten.
Kom nu politikere
Sidste år var der nemlig installeret mere end 1.000 MW efter årets første seks måneder, og faldet i år er derved på 25 pct. til de 781, der er tilsluttet i år.
Udviklingen med aftagende installation kan meget vel fortsætte, siger vicedirektør Justin Wilkes, som opfordrer EU's ledere til at skabe sikkerhed og ro om de grønne ambitioner.
"En ambitiøs aftale om klimamålene mod 2030 vil sende det rette signal," siger Wilkes i en meddelse med henvisning til, at EU's 28 stats- og regeringschefer i oktober skal træffe endelig beslutning om EU's grønne mål.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Blandt vindudviklerne er konkurrencen omvendt større med 11 registrerede spillere i de første seks måneder af i år. Her er Dong ikke overraskende i front målt på installerede vindmøller med 22 pct. af markedet, en position som de deler med Ibderdrola, som de er partner med på West of Duddon Sands-projektet, der er under opførelse.
De andre store spillere er RWE, EWE og Stadwerke München. Mindre udviklere er Siemens (19 MW), Samsung (7 MW) og Enova (11 MW).
Ifølge EWEA's opgørelse afventer 310 havmøller med en samlet kapacitet på mere end 1.200 MW at blive sluttet til nettet, mens der er projekter i gang for i alt 4.900 MW.
Her er verdens største vindfundamenter
Ulykkesramt havpark klar til august
Relaterede artikler:
Tyske transformerkæmper på plads i Nordsøen
For abonnenter
Harvard-stjerne skal fælde Cape Wind
For abonnenter