Vestas og Siemens kæmper om Afrikas største mølleordre

Det bliver alt eller intet for Siemens og Vestas, når projektudvikleren Mainstream underskriver møllekontrakter på 360 megawatt inden udgangen af august, fortæller CEO til EnergiWatch.
Siemens-møller i Jeffreys Bay-parken i Sydafrika. | Foto: Mainstream Renewable Power
Siemens-møller i Jeffreys Bay-parken i Sydafrika. | Foto: Mainstream Renewable Power

Inden længe bliver det afgjort, hvem der løber med den største enkeltstående vindmølleordre til Afrika nogensinde.

At det bliver en dansk producent, hersker der imidlertid ingen tvivl om.

Det bekræfter Torben Andersen, CEO for onshoreforretningen hos den irske projektudvikler Mainstream Renewable Power (MRP), over for EnergiWatch.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Selskabet har tre sydafrikanske projekter i støbesteen, på samlet 360 megawatt (MW), og man vil bruge den samme leverandør til alle tre projekter. Dermed bliver det alt eller intet for Vestas og Siemens. Til "normal" markedstakst udgør den samlede mølleordre en værdi i omegnen af 2,7 mia. kr.

"Vi sigter på en aftale for alle tre projekter med den samme leverandør netop nu," skriver Torben Andersen i en mail til EnergiWatch.

Storsejrede i Sydafrika

Mainstream Renewable Power var med i det konsortium, som i efteråret 2013 scorede størstedelen af de sydafrikanske projekter, da man gaflede de tre projekter eller omkring halvdelen af det samlede udbud.

Det samme var Eksport Kredit Fonden (EKF), som hjælper danske selskaber med at sælge deres varer i udlandet. Fordi EKF er med i konsortiet, er det givet, at det bliver enten Brande- eller Aarhus-virksomheden, der løber med ordren, fortæller Torben Andersen.

"Så er der jo to muligheder, og så må vi se, hvem der får den," fortæller han.

Historisk Siemens-parløb

Mainstream er en relativt ung projektudvikler med kun knap fem år på bagen, men selskabet udspringer fra Airtricity, der blev solgt i 2008 til Scottish & Southern Energy for 1,8 mia. euro, og helt tilbage fra Airtricity-dagene - inden Bonus blev opkøbt af Siemens - har producenten fra midten af Jylland været den foretrukne leverandør.

Siemens har blandt andet leveret 140 2,3 MW-møller til en af Europas største vindparker på land, skotske Clyde på 350 MW, der er udviklet af Airtricity og gik i drift sidste år.

Det var også Airtricity, der udviklede offshoreparken Greater Gabbard i Storbritannien på 504 MW (og valgte Siemens frem for Vestas), og siden er forholdet ikke blevet ringere. Mainstream og Siemens indgik således et 50-50 joint venture i 2009 kaldet Smartwind om udviklingen af britiske runde 3-projekter i Horns Sea-området (4 gigawatt i alt), som Dong siden købte sig adgang til.

Senest udpegede Mainstream i februar 2014 Siemens som foretrukken leverandør til havmølleparken Neart na Gaoithe i Skotland på samlet 450 MW.

Siemens valgt til 450 MW offshorepark

Det er altsammen langt væk fra Sydafrika, men her valgte Mainstream også Siemens, da man begyndte at opføre sin første møllepark i landet i starten af 2013. Jeffreys Bay-parken på 138 MW, der netop er blevet indviet, er udstyret med Siemens’ velkendte 2,3 MW-møller.

Torben Andersen har imidlertid tidligere afvist over for EnergiWatch, at det er hugget i sten, at Siemens løber med selskabets sydafrikanske ordrer. Vestas er den største vindmølleleverandør i landet, og Mainstreams danske chef - der ikke vil gå i detaljer - siger, at det fortsat er 50-50.

Tæt på afgørelse

En afgørelse er dog lige rundt om hjørnet.

Den irske udvikler forventer at træffe en endelig investeringsbeslutning inden udgangen af august, og på det tidspunkt vil der være underskrevet en aftale med én af de to danske mølleleverandører.

"Den præcise timing er lidt afhængig af myndighederne i Sydafrika. Alt spiller på vores projekter, og de er klar til at blive bygget," fortæller Torben Andersen.

Traditionelt har Egypten, Morokko og Tunesien tegnet sig for størstedelen af det opsatte MW i Afrika, men Sydafrika har i de senere år gennemført en række udbud. I midten af august 2014 lukker landets 4. udbudsrunde, hvor der dystes om samlet 590 MW vindkraft og 400 MW solenergi.

Vestas fik sin største ordre til landet, da man i august modtog en bestilling på 35 V112-møller (105 MW). Derudover har selskabet en betinget ordre på 300 MW til Lake Turkana-projektet i Kenya i bogen. Den ventes at blive ubetinget meget snart.

Nu kommer Vestas' afrikanske rekordpark

Foto: Mainstream Renewable Power
Foto: Mainstream Renewable Power

Jeffreys Bay-parken på 138 MW i Sydafrika med Siemens-møller. Foto: Mainstream Renewable Power

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs