Siemens Wind Power imødekommer et længe ventet ønske fra de britiske politikere og opretter produktion i kongeriet.
Det betyder 1.000 produktionsarbejdspladser til briterne.
Fra 2016 vil vindmølleproducenten fra Brande starte produktionen af de 75 meter lange vinger til sin 6 megawatt (MW) offshore-mølle i byen Paull ved Hull på den britiske østkyst. Fra 2017 forventes fabrikken at være i fulde omdrejninger.
Derudover bygger Siemens en samle- og servicefabrik ved Hull lige i nærheden. Siemens kommer selv til at investere 160 mio. pund eller mere end 1,4 mia. kr. i anlæggene, mens havnen ved Hull investerer yderligere 150 mio. pund eller mere end 1,3 mia. kr.
"Vores beslutning om at bygge en produktionsfacilitet for offshore vindmøller i England er en del af vores globale strategi; vi investerer i markeder med stabile vilkår, som kan sikre, at fabrikkernes kapacitet udnyttes," siger Michael Suess, Siemens' koncerndirektør for energi.
Politisk pres
Storbritannien har ingen vindmølleproducenter, men har med sin størreordning alligevel skabt verdens største marked for offshore vind. Derfor har det været en hovedpine, at produktionen af selve møllerne er foregået hovedsageligt i Danmark og andre europæiske lande.
Med beslutningen om at bygge en vinge- og samlefabrik i Storbritannien, bliver de britiske politikere således imødekommet fra Siemens' side. Vingerne er de mest arbejdsintensive komponenter og sikrer området omkring Hull en masse produktionsarbejdspladser, mens Siemens kommer tættere på markedet.
"Ligesom i Danmark tilbydes der i England gode og stabile forhold for vindmølleindustrien, og da vi stod foran at udbygge vores
produktionskapacitet yderligere, var det naturligt for os at begrænse logistik og transport ved at producere vingerne tættere på de store engelske parker," siger administrerende direktør i Siemens Wind Power, Jan Kjærsgaard, i en meddelelse ifølge Ritzau Finans.
Premierminister David Cameron kalder da også tilkendegivelsen fra Siemens for "en massiv tillidserklæring til vores langsigtede økonomiske plan".
Vindmølleproducenten fra Brande har i flere år haft planer om at starte en produktion ved Hull, og derfor er dagens udmelding ingen overraskelse. Ifølge Jan Kjærsgaard koster beslutningen ikke danske arbejdspladser, men vingerne til Siemens' 6 MW-mølle - der endnu ikke er produceret i stort antal - er hidtil blevet produceret i Aalborg.
Vestas har tidligere haft planer om at bygge sin 8 MW-mølle, kaldet V164, i Storbritannien, men planerne blev droppet, fordi de britiske havne var i en for dårlig forfatning, og fordi Vestas selv skulle bære en stor del af regningen for at opgradere dem. Vestas har endnu ikke offentliggjort, hvor man vil etablere en serieproduktion, når eller hvis man har modtaget nok ubetingede ordrer på sin havvindmølle, men Lindø har bejlet kraftigt.
Modsat Vestas har Siemens imidlertid allerede en stor backlog af ordrer i Storbritannien. Dong Energy meddelte i juli 2012, at selskabet har indgået en rammeaftale med Siemens om levering af i alt 300 styks 6 megawatt vindmøller til selskabets projekter i England, og i 2014 lød det fra irske Mainstream Renewable Power, at Siemens er "foretrukken leverandør" til selskabets skotske havvindmøllepark på 450 MW.
Flydevindspionerer tager afgørende skridt på demonstrationsprojekt med trecifret millionstøtte i ryggen. ”Det er præcis den, vi havde brug for til dette projekt,” fastslår udvikleren.
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker skal tilbageføre knap 2 mio. kr. til sine forbrugere, inden det indeværende regnskabsår slutter ved udgangen af denne måned, lyder det i afgørelse fra Forsyningstilsynet.
”Produktionsmæssig tilstedeværelse i Nordamerika er afgørende”, fastslår topchef om retur til USA, hvor der sigtes mod 2,5 GW om året med såvel tyskernes største mølle som et endnu ukendt våben.
EU skal indføre krav om lokalproduceret indhold i vindindustrien, mener Jupiter Bachs topchef. Ellers taber Europa produktion og om få år også den fornødne viden til at genvinde fodfæstet.
Norlys Energy Trading investerer i disse år et trecifret millionbeløb i vækst, men der har aldrig været så intens konkurrence om de dygtigste folk, siger chefen for energihandelsselskabet.
Under den nye ledelse har Jupiter Bach fået snurret forretningen fra kæmpetab til plus. Topchef erkender dog, at en del skyldes en heldig hånd, der næppe spiller sig lige så godt ud i de kommende år.