Vestas får megaordre i USA

Der må være god stemning i Vestas-hovedkvarteret i Aarhus i dag.
Vindmølleselskabet har scoret en enorm ordre til USA på 350 MW, skriver selskabet i meddelelse.
Her fremgår det, at kunden er italienske Enel Green Power North America, men måske mere væsentligt: At ordren har potentiale til at vokse med hele 636 MW og dermed nå knap 1.000 MW.
Vestas: Stor USA-ordre vundet i udbud
Vestas kommer i første omgang til at levere 175 stk. 2 MW-møller, som er bestilt med selskabets dyreste serviceaftale, AOM 5000.
Levering af møllerne vil finde sted i 2014 og 2015, mens løbetiden er serviceaftalen er ukendt.
"Det er usædvanligt godt. Jeg har ikke den her ordre som nogen af dem, jeg havde regnet med, at Vestas skulle have. Tværtimod. Det er vældig positivt i forhold til aktivitetsniveauet i USA," siger Jacob Pedersen, Vestas-analytiker hos Sydbank til EnergiWatch.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Vestas og Enel har tidligere indgået rammeaftaler, men Jacob Pedersen er ikke i tvivl om, at dagens Vestas-ordre ikke er en del af en ældre rammeaftale.
"Der er ingen tvivl om, at de 350 MW er nye. Jeg har ikke været i tvivl om, at der blev arbejdet på mere derovre, men det her er væsentligt mere end bare mere. Frygten har været, at når PTC’en (føderal amerikansk støtteordning, red.) udløber i 2013, så har man sikkerhed for 2014, men hvad så med 2015? Der må man bare sige, at med de ordrer, Vestas hiver i land, bliver 2015 bestemt også fint for Vestas i USA."
"Stærkt positivt"
Heller ikke Michael Friis Jørgensen, Vestas-analytiker hos Alm. Brand Markets, havde dagens ordre på radaren.
"Den kommer lidt overraskende for mig. Det er stærkt positivt. Helt overordnet har man været nervøs i et stykke tid for ordreindgangen på den korte bane, og den lukker man i dag med så stærk en ordre. Det er et klart momentum til aktien. Den amerikanske situationen og kapacitetssituationen på fabrikkerne i USA i de kommende år ser rigtig, rigtig stærk ud. Det er der slet ingen tvivl om," siger analytikeren.
Han forklarer desuden, at ordrestrukturen i USA gør, at man tillægger rammeaftaler en højere værdi end tidligere, fordi der med den amerikanske støtteordning er større chance for, at de faktisk udnyttes. Med dagens ubetingede ordre på 350 og muligheden for yderligere 636 MW, løber ordren potentielt op i knap én gigawatt.
“Hvor det i gamle dage var mere usikkert, om de blev udnyttet, så er rammeaftaler i dag mere vægtige,” siger analytikeren fra Alm. Brand Markets.
Siemens bekræfter historisk Buffett-ordre
Med ordren har Vestas offentliggjort en total år-til-dato ordreindgang på 4.491 MW.
Aktien har da også taget et pænt hop og steg 3,79 pct. ti minutter efter, at ordren blev annonceret.
Det er den fjerde Vestas-ordre i USA i år, og Enel er heller intet nyt bekendtskab for Vestas. Senest tilbage i august fik Vestas en ordre på 99 MW fra Enel til Chile.
Vestas får ordre på 51 MW til Frankrig
Vestas-kunde opnår vigtig aftale for nyt projekt
"Ikke to dage er ens - jeg lærer hele tiden noget nyt"
Gamesa løber med Brasilien-ordre
Siemens bekræfter historisk Buffett-ordre