GE: Nyt salgsdyk og ordreløft for vinddivisionen

Ordrerne på vindmøller strømmer ind til amerikanske GE Wind, men det har endnu ikke sat sig i omsætningen. 
RITZAU FINANS

Det var mere af det samme i tredje kvartal for General Electrics vindmølleforretning, der fortsatte tendensen fra første halvdel af året: faldende omsætning men stigende ordreindgang.

Omsætningen i GE Wind dykkede 42 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Til gengæld var der flere ordrer, hvilket var med til at løfte ordreindgangen på udstyr i GE's Power & Water-division med samlet 37 pct.

Det fremgår af præsentationsmateriale fra GE til selskabets kvartalsregnskab, og på en telekonference uddybder GE-ledelsen hvad de selv beskriver som "utrolig" styrke på ordresiden for vinddivisionen.

"Ordrer på vedvarende energi steg mere end 100 pct., og der var fortsat styrke i USA," forklarede finansdirektør Jeffrey Bornstein, og tilføjede:

"Vi fik 477 ordrer på vindmøller i modne markeder, en stigning på 390, og det forklarer meget af fremgangen inden for vindordrerne."

Priserne var dog 1,2 pct. lavere, fortalte Jeffrey Bornstein.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

I selve kvartalet afskibede GE 470 vindmøller, fortalte han desuden, mens det tal i fjerde kvartal vil være større.

Resultaterne minder meget om første og andet kvartal i år, hvor vinddivisionens omsætning dykkede henholdsvis 53 og 54 pct. mod de samme kvartaler i 2012. I første kvartal havde GE Wind også et fald i ordrerne på årsbasis, mens de i andet kvartal steg 55 pct. år til år.

Forretningsudviklingen afspejler i høj grad det store hik, vindmøllemarkedet i USA var igennem i starten af året.

Brasiliansk Vestas-gennembrud på trapperne 

GE har langt størstedelen af sin aktivitet på hjemmemarkedet, som blev ramt af uroen omkring den vigtige PTC-støtteordning, der først udløb 31. december 2012, men siden blev forlænget ét år med lidt ændrede vilkår.

Det fik ordreindgangen til at bremse op i 2012, mens elselskaberne og mølleproducenterne havde travlt med at få leveret og installeret alle møller inden nytår, så de var kvalificeret til PTC-støtten på 2,2 cent per produceret kilowattime møllestrøm.

Derefter blev der ikke installeret én eneste mølle USA i første halvår, mens ordrene i andet og især tredje kvartal begyndte at tikke ind for projekter til installation i slutningen af i år og gennem 2014 og 2015.

Det har også ramt Vestas, der indtil videre har høstet USA-ordrer for 940 MW og med rammeaftaler på yderligere 1220 MW.

GE får canadisk ordre

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også