Siemens' kæmpemølle nærmer sig serieproduktion

Siemens har opsat den tredje 6 MW-testmølle i Storbritannien og rykker nærmere en egentlig serieproduktion.
Foto: Foto: Søren Kjeldgaard / Siemens
Foto: Foto: Søren Kjeldgaard / Siemens

Brande-baserede Siemens Wind Power nærmer sig en egentlig serieproduktion af selskabets nye 6 MW-mølle.

I dag har Siemens, sammen med energiselskabet SSE, installeret den tredje SWT-6.0-154-mølle i Storbritannien. De to andre testes i DONG's Gunfleet Sands-park, mens den seneste mølle er installeret på SSE's testsite ved Hunterston på den skotske østkyst. Her skulle vindforholdene minde meget om dem, der findes i det Irske Hav.

Samsung klar med kæmpemølle før Vestas 

Møllen, der også testes på land i det nationale testcenter for vindmøller i Østerild, udgør næste generation af store vindmøller på havet.

"Vi er stolte af at installere serieudgaven af vores 6 MW-mølle i Hunterston," siger Jan Kjærsgaard, CEO for Siemens Wind Powers EMAA-afdeling, ifølge branchesitet Offshorewind. Dermed er en egentlig serieproduktion rykket et stort skridt nærmere, fordi den nyopførte mølle har fået foretaget nogle mindre forbedringer siden DONG opsatte de to møller i Gunfleet Sands-parken.

"Storbritannien støtter vores teknologi, og derfor forsøger vi at samarbejde med landets energiselskaber lige fra produktudviklingen og frem til idriftsættelsen. Vi fokuserer på at yde et synligt bidrag til Storbritanniens økonomi," siger Jan Kjærsgaard.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Siemens' 6 MW-mølle er baseret på en speciel direct-drive teknologi, som selskabets teknologichef, Henrik Stiesdal, patenterede i slutningen af 90'erne.

Gear vs. gearløs

Siemens' nuværende supersællert på havet, 3.6 MW-møllen, har en gearkasse, mens den nye og større mølle er direkte drevet og bygger på teknologien i Siemens' 3 MW-mølle.

Produktchef hos Siemens Rasmus Lund forklarer, at man også i andre industrier bruger direct-drive i stedet for store gearkasser, når driftssikkerhed er i højsædet. Eksempelvis i vandkraftværker og containerskibe på grund af de store belastninger.

Han siger, at vel er Siemens’ storsællert – den gearede 3.6 MW-mølle - "yderst driftssikker", men den er i forvejen en avanceret størrelse, og vokser møllen og dermed gearkassen, vokser kompleksiteten. Sidstnævnte er et fyord offshore.

"Vi mener ikke, at det er nogen god idé at gøre tingene mere komplekse. Med direct-drive halverer vi antallet af komponenter, hvor der er størst risiko for, at noget går galt. Det er de dele, der roterer," siger Rasmus Lund.

Endnu er den nye mølle ikke gået i serieprodukion, men danske DONG har allerede underskrevet en rammeaftale på 300 stk. til sine britiske projekter samt en aftale om levering til selskabets tyske Gode Wind-projekter.

DONG afviser tysk Vestas-flirt

Siemens drifter næsten halvdelen af Storbritanniens vindkraft - omkring 2,5 GW offshore fordelt på 12 parker og 2 GW onshore fordelt på 50 parker. Omkring 11 pct. af Siemens' Wind Power-afdeling er ansat i Storbritannien.

Jobfest i Siemens Wind Power

Samsung klar med kæmpemølle før Vestas

Lindø klar til produktion af Vestas' kæmpemølle

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også