EnergiWatch

Verdens største vinge på vej fra Fyn til Skotland

Danske SSP Technology har produceret verdens største møllevinge for Samsung, og lige nu bevæger tre styks sig fra Fyn mod testfaciliteter i Skotland.

Foto: SSP

SSP Technology fra Kirkeby på Sydfyn har netop færdigproduceret verdens største vindmøllevinger til koreanske Samsungs vindmølle-division, som onsdag bevæger sig over de jyske motorveje mod Esbjerg, hvorfra de skal udskibes til et skotsk testcenter.

Skotland gør sig offshore-lækker: Millioner til Samsung-mølle 

Der er tale om tre prototypevinger, som skal bruges til Samsungs 110 meter høje testvindmølle med en kapacitet på 7MW, der skal stå ud for den skotske kyst. Den er første led i Samsungs bestræbelser på at skabe selskabets første havmøllepark, som skal opføres fra 2015. Parken skal efter planen huse i alt 12 gigant-møller og producere op mod 84 MW.

Vingerne er ifølge SSP Technology verdens største med en længde på 83,5 meter, og hver vinge vejer mere end 30 ton og har en rod-diameter på 4,2 meter. Det betyder, at vingen på trods af de store dimensioner kan vej-transporteres og akkurat gå under motorvejsbroerne, skriver SSP Technology i en pressemeddelelse.

Tysk park ønsker 7 MW møller: Samsung eller Mitsubishi? 

Flemming Sørensen, SSP Technology’s grundlægger og Managing Director har været involveret i projektet fra start til slut og udtaler:

“Udvikling og produktion af verdens længste vinge er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en ekstrem kompliceret proces, som kræver konstant fokus, test og opfølgning. I tæt samarbejde med kunden har vi sørget for, at ingenting er overladt til tilfældighederne, og daglige koordineringsmøder, kvalitetstjek og inspektioner har været en naturlig del af vores arbejdsdag gennem de sidste 24 måneder.”

SSP Technology blev grundlagt i 2001 og har pt. 110 ansatte.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs