Vindkonsulent: Repower overhaler Vestas offshore

Vestas bliver ikke markedsleder på offshore-vind inden 2020, erkender selskabet selv. Analytiker mener, at Vestas endda overhales af tyske Repower.
Den første V164-8 MW-prototype samles på det gamle Lindøværft. | Foto: Vestas
Den første V164-8 MW-prototype samles på det gamle Lindøværft. | Foto: Vestas

Det er ikke realistisk, at Vestas bliver markedsleder på offshore-vind inden 2020.

Det fortæller salgsdirektør for Vestas Offshore, Uffe Vinther-Schou, til Børsen.

Dertil kommer selskabets nye V164-8 MW-mølle for sent på markedet, som Siemens i øjeblikket dominerer.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Hos konsulenthuset Make Consulting forventer man endda, at Vestas mister sin andenplads. Siemens har i dag installeret mere end 3 gigawatt offshore vind mod Vestas' 1,4 gigawatt, men der er en anden tysk aktør, som for alvor begynder at gøre sig gældende på havet.

"Vi forventer, at Siemens Wind Power vil fastholde sin førsteplads i årene frem. Men vi venter også, at tyske Repower kommer ind på en andenplads på markedet for havmøller. Vi kan se, at disse to selskaber står for hovedparten af de kommende ordrer de næste fem år," siger Steen Broust Nielsen, partner i Make Consulting til Børsen.

Tidligere har analytiker hos BTM Consult, Feng Zhao, konkluderet nogenlunde det samme over for EnergiWatch.

"Inden udgangen af årtiet vil et firma som Repower stå godt. Beskederne fra markedslederne er, at turbiner på 5-6 MW vil dominere markedet indtil 2020," sagde Feng Zhao tilbage i juli måned.

Repower med største mølle på markedet

Vestas er i øjeblikket ved at installere sin V112 3 MW-mølle - 'lillebroderen' til V164'eren - i den belgiske havvindmøllepark Northwind. Men V112-3 MW-møllen, der har været ekstremt dyr for selskabets at udvikle, er ikke blevet nogen storsællert til offshore-parker.

Mens Vestas venter på sin 8 MW-mølle, hvoraf den første prototype skal opstilles i første kvartal 2014, har Repower allerede i dag en 6,15 MW-mølle på markedet.

Én enkelt V164 8 MW-mølle vil kunne producere elektricitet til 7.500 husstande.

Partnerskab skal mindske Vestas' risiko med kæmpemølle

Vestas’ nye supermølle lærer af lillebror i Esbjerg

Se Vestas' nye supervåben

Analytiker: Vestas-mølle urealistisk til gigantprojekt

Vestas går målrettet efter britiske kæmpeparker

 

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også