Vestas holder fast i Pueblo-fabrik

Vestas fjerner "til salg"-skiltet foran den amerikanske tårnfabrik i Pueblo i staten Colorado. Det fortæller selskabet i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal.
Aktivitetsniveauet på det amerikanske marked gør, at Vestas forventer fuld kapacitetsudnyttelse i 2014 på fabrikken, som åbnede i 2010. Af samme grund er nedskrivninger på fabrikken for 25 mio. euro, der blev taget med i helårsregnskabet i 2012, tilbageført i onsdagens kvartalsregnskab. Fabrikken er værdisat til 98 mio. euro, fremgår det af regnskabet.
Til gengæld er Vestas' maskinfabrikker og støberier fortsat til salg, og forhandlingerne med potentielle købere går ikke godt. De fabrikker er derfor blevet nedskrevet med yderligere 42 mio. euro.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
/ritzau/FINANS