Her er Vestas' nye topchef

Vestas' nye topchef kommer fra svenske Ericsson og har masser af international erfaring.
Anders Runevad, ny topchef i Vestas. Han kommer fra den svenske kommunikationskæmpe Ericsson, hvor han bl.a. har været chef i USA og Vest- og Centraleuropa. | Foto: Vestas
Anders Runevad, ny topchef i Vestas. Han kommer fra den svenske kommunikationskæmpe Ericsson, hvor han bl.a. har været chef i USA og Vest- og Centraleuropa. | Foto: Vestas
AF KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN OG JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV

Ditlev Engel er onsdag morgen stoppet som CEO hos Vestas.

Så meget tjener Ditlev Engel på sit farvel

Ny mand på pinden bliver den teknisk kyndige ingeniør Anders Runevad.

Han kommer fra svenske Ericsson, hvor han var President for Region West & Central Europe samt medlem af Ericsson Globals ledelsesteam.

“Det glæder mig at skulle arbejde for Vestas, og jeg ser frem til at lede virksomheden gennem den næste udviklingsfase. Jeg er overbevist om, at mit karrieforløb har givet mig de rette værktøjer til at påtage denne opgave,” siger den nyudnævnte koncernchef for Vestas i en meddelelse.

Formand: Han skal skabe stabilitet

Anders Runevad har stor erfaring fra telekommunikationsindustrien, hvor han har arbejdet business-to-business med komplekse infrastrukturprojekter i et internationalt miljø.

"Han har meget stor erfaring med internationalt erhvervsliv, boet mange steder i verden, være meget involveret i infrastruktur og indgået mange aftaler. Årsagen til ændringen er, at vi skal have færdiggjort omstruktureringen og have en stabil, lønsom vækst – stabilitet er, hvad vi søger, og vi føler, at den nye kandidat er den rette mand til at gøre Vestas stabil på lang sigt," siger bestyrelsesformand Bert Nordberg på en telekonference.

Bestyrelsesmanden fremhæver samtidig, at den nye topchef også har erfaring med serviceforretning, som udgør en vigtig del af Vestas' forretning. Nordberg uddyber, at det vigtige for bestyrelsen har været at finde en person, der har erfaring med at begå sig i komplekse forretningsmiljøer og strukturer. Og så er det vigtigt, at han har bevist sit værd i forhold til at sikre en lønsom drift.

"Det har også været nødvendigt med indgående teknisk forståelse og en kandidatgrad inden for de tekniske videnskaber.Her mener jeg, at Anders passer rigtig godt. Vi er glade for, at vi har fundet profilen" siger Bert Nordberg, som mener, at Vestas har været "heldige" med at få fat i Runevad.

Vestas-formand: Lønsomhed, lønsomhed, lønsomhed 

Analytiker: Vestas har brug for en administrator

Vestas-analytiker Michael Friis Jørgensen forventer, at den nye topchef forsætter den linje, Vestas har lagt.

“Vi danskere skal nok lige vænne os til at høre om ham, men i Sverige er han et okay navn. Jeg er ikke i tvivl om, at han fortsætter formandens linje. At fokus skal være på at skabe profitabilitet, for det er den måde, man får Vestas gennem krisen,” siger analytikeren.

Vestas' omsætning dykker kraftigt

“Der er sket et skifte i Vestas’ fokus fra vækst til indtjening. Det har vi set længe. Nu skifter man også ledelsesposten. Det er der ikke noget odiøst i. Hvorfor er det så ikke sket før? Der har simpelthen ikke været luft i Vestas til at skifte topledelsen, fordi man har skiftet det mellemste lag. Timingen overrasker os, men Ditlev er mere entreprenør end administrator, og Vestas har brug for en administrator. Det må være det, den nye bestyrelsesformand ser i den nye CEO,” siger Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets.

Anders Runevad har i forskellige ledende stillinger stået i spidsen for succesrige restruktureringsprogrammer i store organisationer, og han har ligeledes stor erfaring med at drive vækst, skriver Vestas. Den nye CEO tiltræder den 1. september 2013.

Teknisk baggrund

Hos Sydbank er analytiker Jacob Pedersen overrasket over timingen i forhold til Ditlev Engels afgang, fordi selskabet endelig er ved at få bedre styr på finanserne. Men Anders Runevad virker som et fornuftigt valg, lyder det. Ham kender bestyrelsesformand Bert Nordberg indgående fra sit tidligere arbejde i Ericsson, og modsat Ditlev Engel har han en teknisk baggrund.

Analytiker: Vestas har fået styr på omkostningerne 

"Hans afgang fra Ericsson blev udmeldt allerede i juni, så det er ikke nyt for ham. Han kommer desuden med de rigtige meritter til det her job. Han har været en del af en global organisation, han har selv været verden rundt med Ericsson, og han har værktøjerne til store internationale projekter, så det er et ganske passende cv til Vestas," siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Headhunter: Han bliver overrasket over presset

Erfaringen fra 30 år i en global kæmpe som Ericsson er utvivlsomt en god ting, fortæller Morten Diederich, partner i Compass og headhunter med speciale i energisektoren. Han har efter eget udsagn "aldrig hørt om ham", men forventer ikke desto mindre, at han vil blive overrasket over, hvad han går ind til.

"Det at være topchef i Vestas er en meget synlig post og den mediebevågenhed, der følger med, kan han ikke være vant til. Der skal han nok lige finde sine ben," siger Morten Diederich til EnergiWatch og uddyber.

"Han har haft et stort ansvar i Ericsson, men der er bare forskel på at være topchef og være chef lige under toppen".

Analyse: Fyring i slow-motion

Nuværende koncernøkonomidirektør for Vestas Wind Systems A/S, Marika Fredriksson, fungerer som koncernchef, indtil Anders Runevad tiltræder.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Ericsson siden 1985

Anders Runevad kom til Ericsson i 1985, hvor han bl.a. har haft følgende stillinger:

1996-2000: President, Ericsson Singapore

2000-2004: Vice President, salg og marketing, Ericsson Business Unit Networks

2004-2006: President, Ericsson Brazil (2004-2006) samt

2006-2010: Bestyrelsesformand og Executive Vice President, Sony Ericsson

2010-2013: President Vest- og Centraleuropa

Uddannelse: Er uddannet elektroingeniør fra det teknologiske institut på Lunds Universitet, Sverige, 1984.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også