Vestas' omsætning dykker kraftigt

Omsætningen er i Vestas er faldet til 1.185 mio. euro., og bundlinjen viser et underskud på 62 mio. euro efter skat.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Vestas er kommet dårligere igennem andet kvartal 2013 end ventet over det meste af linjen.

Omsætningen i Vestas er faldet med 26 pct. i 2. kvartal 2013 sammenlignet med samme periode sidste år.

Omsætningen lander på 1.185 mio. euro, hvilket er noget lavere end mediaestimatet blandt analytikerne forud for regnskabet. I rekordåret 2012 lød omsætningen på 1.611 mio. euro.

Det fremgår af regnskabet for andet kvartal 2013 onsdag morgen.

EBIT før særlige poster faldt med 28 mio. euro til 12 mio euro, og bundlinjen viser et underskud på 62 mio. euro efter skat.

I samme kvartal sidste år var underskuddet på 8 mio euro.

Alligevel tager analytikerne positivt imod regnskabet. De hæfter sig ved, at Vestas på trods af kraftigt faldende omsætning leverer et resultat, der er meget lig resultatet i samme periode sidste år. Og så ser det væsentligt bedre ud for de frie pengestrømme, der er gået fra minus 338 mio. euro i Q2 2012 til 197 mio. euro i Q2 2013.

Analytikere: Vestas har fået styr på omkostningerne 

Ordreindgangen i 2. kvartal er på 1.641 megawatt og har en samlet værdi på 1,7 mia. euro.

Forud for regnskabet regnskabet var forventningen 1695 MW.

  Q2 2013 Q2 2013 (est.) Q2 2012 FY 2013 (est.)  FY 2012
Omsætning 1.185 1369 1611 5700 7216
EBITDA 110 95 139 467 299
EBIT -9 2 18 65 -697
Resultat før skat -38 -27 -5 5 -713
Nettoresultat -62 -19 -8 2 -963
Frie pengestrømme 197 22 -338 258 -359
Ordreindgang i MW 1641 1695 945 5020 3738
Est.= medianestimat, indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt op til 9
analytikere.
         


Ditlev Engel stopper i Vestas

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også