Ditlev Engel stopper i Vestas

Vestas meddeler, at Ditlev Engel stopper som CEO. Ny koncernchef bliver Anders Runevad, som kommer fra svenske Ericsson.
“I forlængelse af de nyligt gennemførte tiltag er det nu det rette tidspunkt at foretage denne ændring. Selskabet går nu ind i en ny fase, hvor vi ønsker at realisere vores vækstpotentiale, og jeg er overbevist om, at Anders Runevad har den rette erfaring til at lede selskabet fremadrettet. Restruktureringsprogrammet har gjort Vestas mere konkurrencedygtig, og vi takker Ditlev Engel for hans lederskab gennem de seneste otte år,” siger bestyrelsesformand for Vestas Wind Systems A/S, Bert Nordberg, i meddelelsen.
Ditlev Engel har været ansat i Vestas siden 2005 og har i løbet af de seneste halvandet år stået i spidsen for selskabets omfattende restruktureringsprogram.
Så meget tjener Ditlev Engel på sit farvel
Østeuropæisk kunde koster i Vestas' ordrebog