Analytiker: Vestas overhaler Siemens på ordrevækst

Kvartalsregnskabet fra Siemens Wind Power var fornuftigt, men analytiker har større forventninger til Vestas.
Foto: London Array
Foto: London Array

Ser man på de kolde tal i det kvartalsregnskab, som vindforretningen i Siemens fremlagde onsdag, så virker de måske ikke så imponerende:

Indtjeningen falder fra 66 mio. euro sidste år til 21 mio. euro, og samtidig lander omsætningen på 373 mio. euro mod 1402 mio. euro i samme kvartal sidste år.

Men skærer man ind til benet, ser det ikke så skidt ud end da, lyder meldingen fra vindanalytiker i Jyske Bank, Janne Vincent Kjær.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Justerer man for engangsomkostninger til en hensættelse på 91 mio. euro til inspektion og udbedring af fejlbehæftede onshore-vindmøllevinger - primært i USA - oplever selskabet nemlig en stigning i nettoindtjeningen på omkring 14 pct.

Samtidig var faldet i omsætningen forventet på grund af det stilleliggende marked i USA, og derfor bør der alligevel være en vis grund til tilfredshed hos Siemens Wind Power-ledelsen, mener analytikeren. Ikke mindst fordi ordrerne i Europa fortsætter med at udvikle sig solidt og medfører en samlet ordrestigning fra 518 mio. euro til 631 mio. euro.

"Det positive er, at ordreindgangen stiger med ca. 22 pct. Det er en tendens, vi også ser hos Vestas, men bare endnu mere markant," lyder det fra analytikeren med henvisning til den danske vindproducent, der har oplevet et væsentligt indtag i ordrer det seneste kvartal.

Nu halser rivalerne efter Vestas 

Alene når det gælder de annoncerede ordrer hos Vestas er de steget fra 704 MW i andet kvartal af 2012 til 1295 MW i andet kvartal i år (en stigning på 84 pct.) viser en opgørelse fra Jyske Bank - og det på et tidspunkt, hvor den globale ordreindgang er dykket 32 pct. 

Vestas har ramt sydafrikansk guldåre 

"Derfor kommer vi formentlig til at se en noget større stigning hos Vestas. I det hele taget viser sammenligningen med Siemens, at Vestas er tilbage på sporet i forhold til at få deres andel af ordrerne, efter de havde udfordringer i andet halvår af 2012 og efter nogle kvartaler, hvor de missede ud på ordrer til konkurrenter," lyder det fra Jyske Bank-analytikeren.

Vestas kommer med kvartalsregnskabet d. 21. august. 

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også