Avis: Politiet sigter tidligere Vestas-direktør

Bagmandspolitiet har sigtet Vindmøllegiganten Vestas’ tidligere finansdirektør Henrik Nørremark for mandatsvig. Det skriver Ekstra Bladet.
Henrik Nørremark, der normalt er bosiddende i USA, er i følge Ekstra Bladet netop kommet til Danmark for at blive afhørt af politiet i denne uge.
Retssag om Vestas’ millionstrid har lange udsigter
Nørremark kan hæfte for tre-cifret millionbeløb
"Henrik Nørremark er blevet sigtet, og han kommer ind i denne uge for at blive afhørt. Sigtelsen relaterer sig til, at der er mistanke om, at Nørremark har handlet ud over sin bemyndigelse i forbindelse med et projekt kaldet 'Project Dragon', forklarer vicestatsadvokat hos SØIK, Henrik Helmer Steen, over for Ekstra Bladet.
Jagt på konkurrent-hemmeligheder
Sagen mod Henrik Nørremark drejer sig om, at Vestas mistænker Henrik Nørremark for at have kostet selskabet over 130 mio. kroner ved at have indgået to ikke-godkendte aftaler med den indiske samarbejdspartner RRB. Formålet med aftalerne var at Vestas, med RRB som mellemmand, skulle indkøbe en række af konkurrenternes møller for at få et indblik i, hvordan møllerne var skruet sammen.
Nørremark risikerer fire år i fængsel
Henrik Nørremarks forsvarsadvokat Morten Samuelsson, der er partner hos Samuelsson Neugebauer & Partnere, tager i følge Ekstra Bladet sigtelsen med ro.
"Min klient har intet at skjule i denne sag, og han ser meget frem til at fortælle sin version," siger Morten Samuelsson til Ekstra Bladet.
Henrik Nørremark selv har da også rejst et økonomisk krav mod Vestas for manglende udbetaling af hans fratrædelsesgodtgørelse.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch