Vestas-kunder hjulpet til milliardlån

Det er i øjeblikket svært at sikre finansiering til store vindmølleparker, når udviklere går i gang med at planlægge projekterne.
Det fortæller Ole Lindhardt, chefkommunikationskonsulent hos Eksportkreditfonden (EKF), der hjælper blandt andet Vestas' udenlandske kunder med at opnå finansiering.
"Det er klart, at en vindmøllepark er en investering på flere mia. kr., som typisk betales tilbage over 15-18 år. Og store, langsigtede lån er vanskeligt at skaffe i markedet i øjeblikket," siger han til Ritzau Finans.
Amerikansk rival besvarer Vestas-krise i morgen
EKF havde i løbet af de første fem måneder af 2013 hjulpet vindmølleindustrien med samlet 5907 mio. kr., hvoraf Vestas stod for 1928 mio. kr. i enten køberkredit eller finansiering af projekter, oplyser EKF.
For Vestas' vedkommende drejer det sig om Pintado Wind Farm i Uruguay, Yeni Belen Enerji Elektrik Üretim i Tyrkiet og Musselroe Wind Farm i Australien.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
For EKF er risikoen i forbindelse med eksempelvis vindmølleprojekterne typisk bundet til de udenlandske investorer, som opfører parkerne, da EKF stiller garantier for finansieringen. Dermed har EKF ikke nogen direkte eksponering mod selve leverandørerne, men derimod på de samlede projekter.
Efter krise de seneste år, hvor den finansielle sektor har haft brændt fingrene, er det især store og lange lån, der er svære at opnå i markedet. Ole Lindhart henviser til, at det træge finansieringsklima betyder, at det statsejede EKF kan mærke en voldsom stigning i efterspørgslen efter fondens ydelser.
Nyt Vestas-batteri skal holde på vinden
"Typisk stiller vi en garanti for en udenlandsk bank, som derefter låner investorerne penge til projektet. Og når en udenlandsk bank har fået garantien fra os, bliver de meget mere interesserede i at låne pengene ud," siger han.
Ud over garantierne er EKF også aktive i selve jagten på funding via blandt andet Eksportlåneordningen og nogle af Danmarks største pensionsselskaber, derogså stiller penge til rådighed som et alternativ til bankfinansiering.
/ritzau/FINANS