Vestas: Vi satte gang i Saudi-Arabiens vindsatsning

Vestas har været primusmotor for Saudi-Arabiens vind-udvikling, mener selskabet selv.
Ritzau

Det var i høj grad Vestas, der var med til at sætte gang i Saudi-Arabiens ambitioner på området for vindenergi. Sådan er svaret i hvert fald, hvis man spørger Juan Araluce, den danske vindmølleproducents spanske salgschef.

Efterhånden som det bliver trangt med gode vindforhold i de etablerede vindmøllemarkeder, er producenterne tvunget ud til mere fjerne dele af verden for at finde nye kunder. Og den jagt bragte Vestas forbi det ellers så olieglade kongerige.

"For tre år siden tog vi til Saudi-Arabien, og myndighederne mødte os med spørgsmål: ’Hvorfor? Der er ingen vind her – masser af olie og sol, men ingen vind". Men vi ville bevise, at de tog fejl," fortæller Juan Araluce.

Vestas: Projektfinansiering er blevet en stor udfordring 

Vestas’ ingeniører producerede derfor et kort over vindressourcerne i landet, og det gav pote.

"For nylig lancerede de et program på 9000 megawatt over de kommende år (frem til 2032, red.). Og det kom ud fra et første møde, hvor de sagde, vi tog fejl. Men jeg er meget tilfreds med at sige, at Vestas var pioneren," siger Juan Araluce.

Saudi-Arabien er ikke alene om at have fået øjnene op for vindenergi. Vestas-salgschefen peger på, at ”nye markeder”, såsom Sydafrika, Mexico, Chile og lignende, udgjorde næsten halvdelen af både installationerne og ordreindgangen for Vestas i 2012. For fem år siden stod de samme lande kun for lidt over en fjerdedel.

Vestas-storkunde sikrer sig vigtig 200 MW-aftale i USA 

"Størstedelen af væksten vil komme fra nye markeder. Det er en realitet for Vestas. Så man skal ikke blive overrasket over at høre os annoncere ordrer fra steder som Mexico, Sydafrika, Filippinerne, Ukraine, Rusland, Kasakhstan, Serbien og Marokko," siger Juan Araluce.

Vestas’ seneste fire annoncerede ordrer har da også gået til fire lande, der er relativt nye på vindmøllescenen: Sydafrika, Uruguay, Mexico og Chile.

Det er både lokale elselskaber og store globale spillere som EDP og Enel, der lægger ordrer på Vestas-møller til vindfarme i de lande, forklarer han. Og netop Vestas har en fordel som den eneste helt globale spiller i branchen, mener salgschefen.

Vestas får ordre på 94 MW i Sydafrika 

Dog udfordres både Vestas og andre af de store selskaber af en tendens til, at de nyere vindmøllelande i højere grad end de traditionelle indfører krav til, at der skal oprettes fabrikker og arbejdspladser i landet, før man må sælge møller.

Det er en tendens, der er svær at stoppe i en tid med lavere økonomisk vækst, erkender Juan Araluce.

Vestas-projekt i Skotland på 51 megawatt skrinlagt

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også