Englændere bestiller verdens største installations-fartøj

Det britiske firma Seajacks har netop annonceret bestillingen af "Scylla", der bliver klodens største fartøj til installation af vindmøller på havet.

For at imødekomme kravene til den tredje udbudsrunde af vindfarme i UK-delen af Nordsøen har britiske Seajacks International bestilt et monster af et installationsfartøj.

Ifølge Seajacks selv bliver "Scylla", der skal bygges af koreanske Samsung Heavy Industries, verden største og mest avancerede fartøj til installation af havmølleparker.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Med ben på 105 meter vil fartøjet være i stand til at installere kompenenter på dybder ned til 65 meter.

Derudover bliver Scylla, der kan sejle mere end 12 knob, udstyret med en kran på små 460 meter, brugbar dækplads på 5000 m2 og være i stand til at trække en last på 8000 tons.

Blair Ainslie, der er CEO for Seajacks Group kalder Scylla en "signifikant milepæl".

"Hun er et runde tre fartøj og er mere teknisk avanceret end noget andet installationsfartøj vi ser på markedet i dag," siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge Seajacks bliver fartøjet leveret af Samsung i andet halvår af 2015.

Seajacks blev grundlagt i 2006 og har siden 2009 installeret 830 MW og er netop nu i gang med at installere 288 MW ved Meerwind Offshore Wind Power Project in Germany.

Selskabet blev opkøbt i maj 2012 af Marubeni Corporation and Innovation Network Corporation of Japan, som har en portefølje på næsten 100.000 installerede MW vind.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også