"Danmark skal ikke gå forrest med elbiler"

Konkursbegæringen fra Better Place medfører én ting.
Nu har vi fået en endelig afklaring på, hvilken teknologi der i hvert fald ikke skal satses på inden for elbilerne.
Det siger Harry Lahrmann, der beskæftiger sig med trafiksektoren som lektor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.
"På kort sigt kan Better Places konkurs give et tilbageslag for elbilerne. Men det er en afklaring for markedet, at det helt sikkert er hurtigopladning, der skal satses på," siger han.
"På kort sigt kan Better Places konkurs give et tilbageslag for elbilerne. Men det er en afklaring for markedet, at det helt sikkert er hurtigopladning, der skal satses på," siger han.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her
Danmark og Israel
Problemet med Better Places forretningsmodel har, med Harry Lahrmanns øjne, været, at kun en bilmodel har kunnet få udskiftet batteri på deres stationer, ligesom potentielle købere har været forsigtige med at komme i et afhængighedsforhold til Better Place.
Det globale selskab Better Place Inc. har udrullet lade- og batterinetværk i Danmark og Israel.
Men Danmark skal ikke nødvendigvis være forgangsland på elbilområdet.
"Jeg vil klart anbefale, at Danmark, som ikke bilproducerende land, venter og ser, hvilken retning vinden blæser i, inden vi gør andet end at kigge på markedet," siger Harry Lahrmann.
"Hvis staten skal ind og understøtte mere bæredygtige transportformer, er det mere fornuftigt at vente og se, hvilken retning teknologien bevæger sig i. Ellers risikerer man at investere i den forkerte teknologi, som tilfældet har været med Better Place," siger han.
Dong har investeret knap 200 mio. kr. i Better Place Danmark.
Er elbiler fremtiden?
Han anbefaler, at Danmark indtager en mere afventende position på markedet, og at danskerne i stedet for forsøger at begrænse transport med bil ved at køre flere sammen og undgå unyttige ture.
Olien vil slippe op, og benzin- og dieselbilerne udleder store mængder CO2. Men er elbiler overhovedet fremtiden for os?
"Det er svært at vurdere endnu. Problemet i dag er, at batterierne ikke er gode nok. En elbil er ikke tilfredsstillende for de behov familien Danmark har for biltransport, med mindre de har to biler. Rækkevidden er ikke stor nok," siger Harry Lahrmann.
Derfor fungerer det i praksis bedst, hvis man enten aldrig kører længere ture, eller hvis man kan bruge elbilen som bil nr. 2.
Clever overvejer at overtage Better Place
Elbiler sviner også
Desuden peger han på, at man ikke kan køre elbil med ren samvittighed. Vugge til grav-analyser af elbiler viser, at batteriet er miljøbelastende, og desuden er strømmen ikke nødvendigvis grøn.
Derfor er der problemer med elbiler, selvom de ikke udleder CO2 under kørslen, mener han.
Renault-chef svækker Better Place-model
Harry Lahrmann mener, at meget tyder på, at såkaldte plug-in hybridbiler er fremtiden. Sådanne biller kører de første 50-100 km på strøm og går derefter over på forbrændingsmotor. Bilerne er dyre, og der er i dag kun få af dem i Danmark. Danske hybridbiler brød i brand
"Afgiftsstrukturen er ikke afklaret endnu, og der er ikke meget salg i denne type bil endnu. Men som jeg ser det, så er det der, udviklingen kommer. Sådanne biler kan tilfredsstille vores kørselsbehov," siger Harry Lahrmann.
Lagre vindmøllestrøm
Han pointerer dog, at disse biler bliver tungere, fordi de både skal have batteri, elmotor, benzintank og forbrændingsmotor.
Hvis Danmark endelig skulle være forgangsland på bæredygtig transport, så skulle det være at kigge på, hvordan vindmølleenergi kan lagres i bilparker og bruges enten til kørsel eller opbevares til anden anvendelse, siger Harry Lahrmann.
"Dette forsker vi i i Danmark, og her har vi mulighed for at være fremme i skoene."
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Dong står til at tabe millioner på kollaps
For abonnenter