Advokat: Vestas forsøger at skade Nørremark

Vestas går efter at ramme tidligere finansdirektør Henrik Nørremark på omdømmet med dagens anmeldelse til Bagmandspolitiet, mener hans advokat.

De forsøger at skade min klients omdømme. Det er det eneste, der er nyt i den sag.

Det siger Morten Samuelsson, der er advokat for Vestas' tidligere finansdirektør Henrik Nørremark, som vindmølleproducenten i dag har anmeldt til Bagmandspolitiet på baggrund af mistanke om urent trav i Indien.

"Ifølge selskabsmeddelelsen er der intet nyt i det, som Vestas mener skal undersøges af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Vestas med denne politianmeldelse forsøger at skade min klients renomme," siger Morten Samuelsson i en meddelelse.

Vestas-undersøgelse frikender Engel og Carlsen

Nørremark kan hæfte for tre-cifret millionbeløb

Vestas melder ex-CFO til Bagmandspolitiet 

"Der er så meget, der bliver meldt til politiet"

Sagen mod Henrik Nørremark drejer sig om et stort millionbeløb, der er blevet brugt på to aftaler i Indien. Aftalerne er ifølge Vestas indgået af Henrik Nørremark i strid med reglerne og uden at orientere Vestas' ledelse.

Nørremarks advokat afviser, at Vestas' anklager har noget på sig, og at Bagmandspolitiets undersøgelse vil bekræfte det.

"Der er så meget der bliver meldt til politiet. Når det nu skal være, ser vi frem til en politimæssig undersøgelse, som forventes at vise, at der ikke er noget at komme efter," siger han.

I oktober sidste år sagde Vestas i en udtalelse, at der efter alt at dømme var tale om mindst fire millioner euro - muligvis op til 18 millioner euro. De fire millioner euro skulle ifølge Vestas være tabt, da Henrik Nørremark ifølge Vestas har eftergivet dette beløb som led i en aftale. Vestas har dog tidligere ikke været klar over, om de resterende 14 millioner, der er overført til to indiske selskaber også er tabt.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Ledelse og topchef frikendt

Dette spørgsmål bliver nu efter alt at dømme en del af den sag, som bagmandspolitiet skal undersøge.

Vestas har selv iværksat undersøgelser for at finde ud af, hvor pengene er blevet af. Undersøgelserne som er foretaget af eksterne advokater og revisorer frikender bestyrelsen og topchef Ditlev Engel, men det var ikke muligt at kortlægge, hvor pengene var blevet af.

"På den baggrund besluttede bestyrelsen der­for at anmode bagmandspolitiet om at iværksætte en efterforskning, ligesom vi meddelte den tid­ligere koncernøkonomidirektør, at bestyrelsen agter at holde ham ansvarlig for de tab, hans dispositioner måtte vise sig at påføre selskabet," sagde bestyrelsesformand Bert Nordberg i en pressemeddelelse.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også