Analytiker: Kraftig pil opad i årets første Vestas-regnskab
Vindgiganten Vestas er kommet godt fra land i 2013, siger aktienanalytiker i Alm. Brand, Michael Friis Jørgensen.
For det første overrasker ordreindgangen positivt trods et fald på 34 pct. i forhold til samme periode sidste år, hvor også priserne er lidt højere end ventet.
Dernæst er udviklingen i cashflowet, som ifølge Michael Friis Jørgensen er noget af det vigtigste for Vestas på nuværende tidspunkt, i markant bedring med en stigning på 235 mio. euro i realiseret frit cash flow.
Aktiemarkedet belønner Vestas-udvikling
Vestas fremrykker installation af kæmpe-havmølle
Endelig ser implementeringen af spareøvelsen og den afgørende lagerstyring ud til at køre som den skal, så alt i alt er Vestas på rette vej.
"Det ser rigtig positivt ud på de her punkter. Meget bedre end ventet, så det er en kraftig pil opad," siger analytikeren til EnergiWatch.
Underskud på 1 milliard
Regnskabet viser, at omsætningen falder en pct. til 1,096 mia. euro, mens driftsresultatet stiger med 96 mio. euro til et minus på 108 mio. euro. Nettoresultatet er forbedret med 11 mio. euro til nu at være et negativt med 151 mio. euro.
Trods de røde tal på bundlinjen er Alm. Brand.-analytikeren positiv.
"Resultatsiden ser lidt negativ ud med en anelse skuffende indtjening, men den allervæsentligste faktor er, at de har fået gang i cashflowet, som er markant bedre end ventet".
Investorerne tog godt imod regnskabet og kvitterede med en stigning på knap 6 pct. efter fem minutters handel.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her