Vestas nummer to i aprils globale ordrekapløb

De optimistiske amerikanere i General Electric (GE) hentede vindmølleordrer for mere end 600 MW i april. Det kunne Vestas ikke hamle op med trods spirende ordreindgang.

Efter en stille start på 2013, bragte april godt nyt med sig for danske Vestas. Ordrer for i alt 493 MW tikkede ind hos den danske vindgigant, viser en opgørelse fra Windpower Intelligence.

Trods den pæne ordrehøst i Vestas, er det ikke nok til at hamle op med de amerikanske konkurrenter i GE, der kunne skrive 604 MW i ordrebogen i årets fjerde måned.

GE får første ordre på ny mølle 

I modsætning til GE, der hovedsageligt henter ordrerne på hjemmebane, har Vestas formået at indhente ordrer udenfor hjemlandets grænser i lande som Rumænien, Italien og Ukraine. Det betyder med andre ord, at GE vil blive hårdt ramt af en eventuel nedgang på det amerikanske marked, der sidste år slog rekord med 12.000 ny-installerede MW.

Analytiker: GE ikke den største trussel for Vestas

Der har gennem længere tid været talt om, at netop GE udgør den største trussel for den danske vindgigant. Særligt et stærkt 2012, hvor det amerikanske selskab overgik Vestas på markedsandele, satte gang i den diskussion, men ifølge Sydbanks vindanalytiker Jacob Pedersen skal den største trussel for Vestas ikke findes på den anden side af Atlanterhavet.

Analytiker: Super ordretal i Siemens-regnskab 

"Set fra min stol er truslen fra GE ikke nær så bekymrende som truslen fra Siemens, som er et selskab Vestas møder på mange flere markeder. På teknologisiden er Siemens super kørende, mens jeg ser GE som mere gennemsnitlig på det her punkt," siger Jacob Pedersen til EnergiWatch.

Sydamerikaner på tredjepladsen

De tre resterende pladser på top-5 over de aprils største ordrehøstere ligger sydamerikanske Impsa, tyske Nordex og spanske Gamesa.

Impsa tog tredjepladsens med ordrer for 180 MW, Nordex fjerdepladsen med 161 MW mens Gamesa napper femtepladsen med 154 MW.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også