Onsdag ryddede BP overskrifter med sin investering i VE-projekt Asian Renewable Energy Hub (AREH). Det britiske olieselskab overtager 40,5 pct. af projektet, der planlægger at opføre 26 GW sol og vind i Western Australia med sigte på at producere 1,6 mio. ton grøn brint – eller 9 mio. ton grøn ammoniak – årligt. Et enormt projekt selv for en oil major.

BP skal imidlertid da heller ikke stå alene med opgaven. For nok bliver briterne operatør på AREH. Men som det fremgår af meddelelsen, bliver det med fortsat medejerskab fra de hidtidige partnere Intercontinental Energy, CWP Global samt Macquarie via såvel den økonomiske gren, Macquarie Capital, som udviklingsforretningen Global Infrastructure Group.

Imidlertid er der en af de hidtidige partnere, der ikke længere figurerer som værende en del af konsortiet: Vestas. Den danske vindmølleproducent, der ellers har været en del af konsortiet bag AREH i mindst fem år, fremgår nu ikke længere.

Om det betyder, at Vestas er ude, er imidlertid uvist. EnergiWatch har været i kontakt med mølleproducenten, der hverken ønsker at be- eller afkræfte, hvorvidt mølleproducenten fortsat er en del af projektet.

Til EnergiWatch oplyser BP i et skriftligt svar, at olieselskabet har ”købt sin andel fra andre stiftende partnere i projektet.”  

BP svarer ikke i mailen på, hvorvidt Vestas fortsat er en del af projektet eller ej. Olieselskabet ønsker heller ikke at oplyse, hvor meget ejerandelene har kostet dem.

Vokset fra 6 til 26 GW

Selve projektet AREH så dagens lys tilbage i 2014. Det startede med en ambition om at opføre et hybridanlæg på mindst 4 GW vindmøller fra Vestas og mindst 2 GW sol. Siden da er projektet blot vokset i størrelse, og i 2018 var ambitionen på mere end 11 GW.

I 2020 miljøgodkendte regeringen i Western Australia første fase af projektet, der var vokset til 15 GW. Allerede der lød meldingen, at projektet skulle vokse til de nævnte 26 GW. Bestående af bl.a. op til 1.743 vindmøller.

I 2021 var der dog dårligt nyt for projektet, da Australiens miljøminister Sussan Ley afviste projektet med en erklæring om, at de miljømæssige konsekvenser er ”klart uacceptable”.

For miljøgodkendelsen blev givet til et projekt, der skulle forbindes til Asien via fire eksportkabler. Siden var planen ændret til i stedet at etablere undersøiske rørledninger 20 km ud fra kysten til føderale vande, hvorfra brinten – eller det eventuelt videreforædlede produkt – skulle lastes på skibe.

Den føderale afvisning af det udvidede projekt skyldes især bekymringer for konsekvenserne for Eighty-mile Beach, der er et beskyttet vådområde efter den såkaldte Ramsar-konvention, og især for områdets trækfugle.

Det fik dog ikke konsortiet bag AREH til opgive projektet, som oplyste, at der nu blev arbejdet mod endnu en ændring af planerne, så projektet kan blive godkendt igen.

Tidligere meldinger har lydt på, at den endelige investeringsbeslutning på første fase af projektet på 15 GW skulle tages i 2025, mens der ville kunne blive produceret brint i 2028.

BP nævner ikke nogen tidslinjer i sin meddelelse. Men Anja-Isabel Dotzenrath, der er chef for gas og energi med lavt kulstof i BP, udtaler, at projektet står til at blive en af de største hubs for vedvarende energi og grøn brint i verden.

”Det afspejler virkelig, hvad integreret energi er – at kombinere sol- og vindenergi på land med brintproduktion og bruge det til at hjælpe med at transformere sektorer og regioner,” siger hun.

Vestas-projekt på 26 GW afvises

Vestas-projekt på 15 GW får grønt lys

Australsk hybridprojekt kan give Vestas ordrer på fire gigawatt