Skulle arnestedet for vindmøllemodstand placeres geografisk, ville Tønder være en oplagt kandidat.

Efter et årti uden nye møller lancerede den sønderjyske kommune – der op gennem 1990'erne ellers var en pionér i Danmarks vindudbygning – i 2014 en plan om at åbne 19 nye områder for vindparker. Det medførte imidlertid så stor lokal modstand, at antallet året efter først blev skåret ned til 12, før den storstilede plan blev helt droppet få måneder senere. Blot to projekter overlevede.

Da det ene af projekterne, Haved, efter et års udvikling begyndte at tage form, rejste protesterne sig imidlertid igen og med uset styrke. Så meget at et byrådsflertal i foråret 2017 helt afviste at sende planforslaget i høring. Som kommunalvalget det efterår nærmede sig, blev den politiske debat stadig mere skinger med f.eks. anklager mod vindmøller om at medføre celleforandringer.

Alt sammen resulterende i et de facto stop for alle nye vindmøller på ubestemt tid. Mens debatten – og afvisningen af vindmøller – spredte sig som ringe i vandet til en lang række øvrige kommuner.

En revolution

Nu blæser der imidlertid helt nye vinde i Tønder. Den 31. marts blev 29 af kommunalbestyrelsens 31 medlemmer enige om en ny VE-strategi, der sigter mod at etablere 100-125 nye landmøller og op til 1.500 hektar solceller.

"Det er en revolution," konstaterer Borgerlistens Thomas Ørting Jørgensen, der er formand for det Klima-, Vækst- og Udviklingsudvalg, Tønder Kommune etablerede efter det seneste valg i efteråret.

Strategien har resulteret i 21 ansøgninger om nye sol-, vind- og hybridparker med en samlet kapacitet på 1,8 GW. Godt en tidobling af den strøm, der aktuelt produceres af kommunens 249 eksisterende vindmøller, der for langt de flestes vedkommende er i kW-klassen og har en gennemsnitlig alder på godt 25 år. Blandt de nye møller, der påtænkes, har flere en højde på 180 meter og en effekt på over 7 MW.

"Det politiske håndslag om at tillade vedvarende energianlæg i vores baghaver er banebrydende og udtryk for politisk mod. Men samtidig sikrer loftet på 125 nye vindmøller en halvering over tid af det nuværende antal møller," forklarer Thomas Ørting Jørgensen.

"Udfyldes den ramme, vi med et bredt flertal har formuleret, kommer Tønder Kommune til at byde ind med et meget betydeligt bidrag i forhold til at løfte hele Danmarks grønne ambition."

Et nyt afsæt

At det vil være et betydeligt bidrag, er ingen overdrivelse.

Som eksempel nævner regeringen etableringen af 18 GW sol og 3,5 GW landvind for at nå den planlagte firedobling af den landbaserede vedvarende energi i 2030. Såfremt samtlige af de ansøgte projekter opføres, vil Tønder stå for 7 pct. af den samlede udbygning af sol og hele 14 pct. af landvinden. Vel at mærke fra en kommune, der nok er landets fjerdestørste, men trods alt kun udgør 2,75 pct. af det samlede areal.

Imidlertid bliver der dog ingenlunde tale om et sønderjysk tag-selv-kaffebord.

For at få tildelt projekter forventer kommunen, at udviklerne vil lægge en del af indtjeningen i fonde lokalt, hvor de enkelte projekter opføres, og en anden del i en kommunal udviklingsfond. Mens et tredje men nok så opsigtsvækkende krav er, at lokale borgere og virksomheder skal tilbydes mindst 40 pct. medejerskab af projekterne. En langt større andel, end hvad der tidligere er set på danske VE-projekter.

"Det politiske håndslag i kommunalbestyrelsen bygger på, at der stilles nogle krav til ansøgerne, der går langt ud over VE-lovgivningen. Både i forhold til lokalt medejerskab til kostpris og løbende bidrag til den lokale udvikling og en fælles kommunal pulje," siger Thomas Ørting Jørgensen.

"Det er afgørende, at den grønne omstilling medvirker til at skabe vækst og balance i hele landet, og vores model kan være et nyt afsæt til, hvordan det kan lade sig gøre. Alle redskaber skal bringes i spil for at sikre en bæredygtig udvikling også i de landdistrikter, der stiller natur og udsigt til rådighed for hele Danmark, og det skal ansøgerne aktivt medvirke til lykkes."

Alle har projekter med

Med andre ord kan Tønder ifølge udvalgsformanden altså blive et nyt arnested. Blot med modsat fortegn end tidligere. Som kommunen, der finder en holdbar løsning på, hvad det kræves for at løsne op for modstanden mod sol- og vindparker i baghaven.

Umiddelbart ser det i hvert fald ud til, at interessen fra projektmagerne er stor. Praktisk talt hele den danske udviklerbranche har indgivet ansøgninger om at placere parker i den sydlige kommune med de gode solbetingelser og eminente vindforhold. Heriblandt European Energy, Better Energy, Greengo, Nrgi Renewables, Obton og Eurowind, der blandt andet vil opføre det gamle Haved-projekt.

Imidlertid er intet dog endnu sikkert. For to uger siden indledtes idehøringsprocessen og dialogmøder med ansøgerne om indholdet – og forståelsen af de politiske kriterier. Nu har projektmagerne frem til den 10. juli til at udfylde og indsende et skema over, hvordan de vil imødekomme de disse.

Sammen med høringssvarene vil de tilbagemeldinger ligge til grund for, hvilke af de 21 projekter, der bliver politisk prioriteret på kommunalbestyrelsens møde i slutningen af august. De resterende vil kunne sende reviderede ansøgninger ind i næste runde til december sammen med nye projekter.

"Selvfølgelig er vi spændt på at se i hvilket omfang, vores forventninger bliver mødt. Men i de dialogmøder, vi har gennemført med alle ansøgere, har vi gjort det klart, at det er alvorligt ment," konstaterer Thomas Ørting Jørgensen, der dog mener, at kommunens noget for noget-tilgang bør være attraktiv.

"Et sigte med vores ambition er at skabe en robusthed i hele processen: Vi stiller krav, men leves der op til de krav, så bliver projektet prioriteret, og så er der også en relativt stor sandsynlighed for, at det – med stor borgerinddragelse – køres hele vejen igennem til opførelse. Det er en øget sikkerhed, der også har en værdi for ansøgerne, for det er jo ikke gratis at udvikle et projekt for i sidste ende at se det hældt ned ad brættet."

Vil holde udligningsordning intakt

Efterlevelse af kommunens krav er dog ikke eneste kriterium, der prioriteres efter. Også mere prunkløse forhold som hvorvidt projektmagerne kan pege på ledig kapacitet i elnettet indgår i overvejelserne.

Foruden at finde arealer, hvor der kan opnås kommunal tilslutning til at opføre projekter, er netop nettilslutning også højt på listen over årsager til, at projekter ikke realiseres. En årsag der antager en ny dimension, når udviklerne efter planen selv skal afholde omkostningerne til det fra næste år, hvor udligningsordningen står til endegyldigt at ophøre. Hvilket ifølge udviklerne vil koste mange forretningsplaner – og dermed projekter – livet.

Thomas Ørting Jørgensen appellerer da også til, at politikerne på Christiansborg fastholder udligningsordningen. Det vil styrke projektøkonomien og dermed også gøre det muligt at øge afkastet til kommunens borgere og virksomheder. Derved kan landspolitikerne kvittere for, at kommuner som Tønder nu erklærer sig parat til at hjælpe med til at gennemføre de nationale grønne ambitioner.

"Tønder Kommune tager stort ansvar på sig for at bidrage til Danmarks klimaforpligtelser og forsyningssikkerhed. Vi gør det på en banebrydende måde, fordi vi både skaber forudsætningerne for at VE-anlæggene gennem højt lokalt medejerskab og løbende betalinger til udviklingspuljer bidrager signifikant til en bæredygtig vækst og udvikling af vores egn, og samtidig sikrer VE-ansøgere en god politisk proces," siger han.

"Der ligger fortsat meget arbejde og borgerinddragelse forude. Men det arbejde ser vi frem til, og jeg er utrolig stolt over, at vi har kunnet nå til enighed om at udstikke en retning, der er så ambitiøs og nytænkende i forhold til grøn værdiskabelse for os, der bor her. Det arbejde bør regering og folketing bakke op om."

Sønderjysk vindprojekt genopstår med 6MW-møller

Vindmøller trænger sig på i stemmeboksen til kommunalvalget

Esbjerg: Landmøllestop vil brede sig som ringe i vandet

Endnu en kommune stopper vindmølleplaner

Sønderjysk vindprojekt genopstår med 6MW-møller

Vindmøller trænger sig på i stemmeboksen til kommunalvalget

Esbjerg: Landmøllestop vil brede sig som ringe i vandet

Endnu en kommune stopper vindmølleplaner