Endnu en kommune stopper vindmølleplaner

Ikast-Brande har bygget sin sidste vindmølle i nærheden af lokal beboelse indtil videre. Nu vil man undersøge om statsejede Fredskov kan bruges som vindmøllepark i stedet.
Foto: Siemens
Foto: Siemens

Byrådet i Ikast-Brande kommune er blevet enige om at sætte sine planer om at opstille store vindmøller i en række områder på stand by. Det skriver Horsens Folkeblad.

Det er protester fra lokalbefolkningen, som har fået byrådet til at vende skråen på de konkrete projekter. Man vil nu undersøge, om vindmølleudbygningen kan fortsætte i det statsejede Fredskov i stedet.

"Jeg vil gerne rose borgmesteren for at tage handsken op og få disse ting undersøgt. Og så vil jeg påpege, at i tænkepauser skal man altså ikke holde pause. Man skal tænke," siger Ib Lauritsen (V) ifølge avisen med et skulderklap til partifælle og borgmester Carsten Kissmeyer.

Ønsket om at sætte lokalplanlægningen af nye vindmøller på pause kommer efter, at Aabenraas borgmester Thomas Andersen, også fra Venstre, har gjort det samme. Han har ønsket, at afstandskravene til møller bliver udvidet. Det har han fået opbakning for fra Varde, Kolding og Tønder kommuner. I Varde kommune har det vist sig, at man har nået sit mål om 40 pcts. vedvarende energi i elmikset, og det har også givet anledning til et møllestop.

Det nye vindmølleområde i Ikast-Brande skal godkendes af staten. Hvis man ikke kan få godkendt vindmøllerne her, så vil man genoptage planerne om at bygge i lokalområderne.

Ikast-Brande Kommune havde ved årets begyndelse opstillet 39 vindmøller.

Klik på kommunerne for at se detaljer om vindmølleudbygningen her pr. 1. januar 2016. Kortet er farvelagt efter udnyttelsen af de nuværende møller. Beregningen tager højde for den samlede vindudbygning i kommunen, den nuværende gennemsnitlige vindmølles kapacitet og afstanden fra denne til en stor, moderne vindmølle.

Jysk kommune kan være på vej med vindmøllestop

Borgmestre vil have længere til vindmøller

Aabenraas borgmester siger nej til flere vindmøller

Vindmøller kan lukke Karup Flyveplads

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også