Hvem kan sige nej til 1.200.000.000 gode, danske kroner?

Så meget er der i puljen i det teknologineutrale udbud, Energistyrelsen mandag skyder i gang. Frem til den 22. oktober kan håbefulde projektmagere byde sig til med deres potentielle solcelleanlæg, vindmøller eller for den sags skyld vandkraftprojekter, der kan sikre sig en fast afregning i 20 år.

Imidlertid er der blot et enkelt problem. Den altovervejende holdning i industrien synes at være, at det ikke er en realistisk mulighed at sige ja til de 1,2 mia. kr.

"Med den måde, udbuddet er skruet sammen på, har vi meget svært ved at se, at vi skulle deltage," lyder det fra adm. direktør i European Energy, Knud-Erik Andersen.

"Vi ser ikke de teknologi-neutrale udbud som kommercielt attraktive for udviklerne af de grønne projekter. Det har vi sammen med andre gode kræfter i branchen givet klart udtryk for gennem hele processen, og vores holdning har ikke ændret sig, fordi auktionen nu er blevet åbnet," supplerer Eurowinds topchef, Jens Rasmussen.

Citater fra andre af de store udviklere er undervejs. Men at de bliver nogenlunde enslydende, er næppe en for stor teaser, for som Jens Rasmussen bemærker, har en bred vifte af de ellers forventelige bydere allerede – blandt andet i nærværende medie – været ude og punktere deres deltagelse i udbuddet i så faste vendinger, som børsregler og tilsvarende formaliteter tillader.

Langt under aktuel elpris

Problemet ved udbuddet er i industriens optik todelt.

Dels er der selve betingelserne. For selv om der anvendes den CFD-model, som industrien har ønsket sig, så er budloftet på 25 øre/kWh ikke just en lækkerbisken i det nuværende marked, hvor spotprisen kun har været lavere i godt en tiendedel af årets foreløbige dage. Gennemsnitsprisen i 2021 er med 44,4 øre/kWh næsten fire femtedele højere, end hvad der kan sikres i det teknologineutrale udbud.

Lavere priser end de aktuelle vil dog ikke nødvendigvis afholde udviklere fra at byde. Som sidste års meget lave elpriser understreger, er det et svingende marked, og fordelen ved en statsgaranteret CFD er, at den kan bruges til at sikre finansiering til projektet.

Imidlertid er et andet af industriens problemer ved udbudsbetingelserne, at de føler sig forfordelt, når det kommer til fordelingen af den trods alt fortsatte risiko. For differencekontrakterne gælder kun op til et vist niveau. Og mens udbetalingsloftet for staten er på 2,8 mio. kr./MW over støtteperioden, hvis elpriserne er lave, er de omvendt er 5,6 mio. kr./MW for udviklerne, hvis elprisen udvikler sig fordelagtigt.

Udligningsordning frem for udbud

Der er dog også andre årsager til, at udbuddet risikerer at stå gabende tomt tilbage. Især uvisheden om de kommende rammevilkår for vedvarende energiprojekter.

Som EnergiWatch har fokuseret på i den seneste uge, forudser industrien et hul i udbygningen, når udligningsordningen afskaffes fra 1. januar 2023. Et hul, der dels skyldes, at mange projekter forventes at blive skrottet, fordi forretningsplanen ikke holder, hvis udvikleren selv skal betale for nettilslutningen. Dels at det endnu ikke lægger fast, hvilke retningslinjer der så kommer til at gælde, når det kommer til netomkostninger.

"Usikkerheden om udligningsordningen er den primære udfordring for en fortsat VE-udbygning. Landbaseret vind- og solkraft opsættes i dag på kommercielle vilkår uden støtte, så på den måde er tiden løbet fra de teknologineutrale udbud," siger adm. direktør i Better Energy, Rasmus Lildholdt Kjær.

"I stedet burde man bruge kræfterne på at finde en løsning på udligningsordningen, så netselskaberne fortsat kan få refunderet en del af omkostningerne forbundet med at transportere grøn strøm i distributionsnettene."

I sidste års Klimaaftale blev det foruden afskaffelsen af udligningsordningen besluttet, at der skal "indføres den nødvendige lovgivning, der muliggør indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer" for udviklerne.

Men hvordan, den lovgivning skal se ud, og hvor meget, der skal betales hvor, svæver endnu i det uvisse. Det skal i udgangspunktet bestemmes gennem en brancheaftale, men som penneføreren bag en sådan – Dansk Energi – slog fast i sidste uge, så vurderes det at være urealistisk, at blot det indledende arbejde med at formulere sådan en aftale kan begynde før mod slutningen af året, når den kommende elforsyningslov er vedtaget.

Maksgrænse

Det vil i så fald være flere måneder efter tidsfristen for det teknologineutrale udbud er udløbet. Mens aftalen ifølge brancheorganisationen næppe kan være på plads før godt inde i 2023.

Det gør det ifølge industrien svært at planlægge meningsfulde bud.

Dertil kommer, at køen til at opnå nettilslutning bliver fortsat længere. Og at byderne er forpligtet til at opnå nettilslutning inden for to år af tildelingen af en kontrakt igennem udbuddet. Dog har kystnære havvindprojekter fire år, såfremt det skulle være relevant at byde ind med den type projekter.

Men selv om der umiddelbart ingen interesse er fra industrien, regner myndighederne dog med, at det bliver et tilløbsstykke. I hvert fald er der sat en kapacitetsbegrænsning i udbuddet, så der ikke kan opføres mere end omkring 428 MW landvindækvivalenter gennem det teknologineutrale udbud, der også indeholder midlerne fra sidste års ikke-afholdte udbud.

Dansk Energi savner akut svar om udligningsordning

Dansk udbud på 428 MW risikerer at stå uden bydere