Målt på omtale er brint og Power-to-X efterhånden ganske modne teknologier. Men målt på reelt potentiale for at assistere med reduktionen af den danske CO2-udledning frem til 2030, er det endnu relativt usikre håndtag. Det gentager Klimarådet i sin første statusrapport, der ser på regeringens hidtidige klimainitiativer og kommer med råd og anbefalinger til den videre vej.

Bl.a. nedskrives potentialet for Power-to-X i forhold til de allerede ikke voldsomt høje forventninger i Klimarådets rapport fra sidste forår.

Nu vurderes reduktionspotentialet at være på 0-1 mio. ton CO2e i 2020 og stemples som værende "høj risiko". Både fordi det vurderes at være usikkert, om der teknisk set kan leveres noget fra PTX i 2030, og fordi bl.a. de forsinkede energiøer betyder, at der kan mangle grøn strøm til at drive elektrolysatorerne.

Det sidste er brintindustriens interesseorganisation ikke så uenige i – men Klimarådets "generelle pessimisme" og grundlæggende skepsis ses som værende helt forfejlet.

"Klimarådet vedbliver mod bedre vidende med at anse brint og PTX som uprøvede teknologier forbundet med høj risiko, og rapporten undervurderer den rolle, som brint og PTX vil komme til at spille allerede inden 2030," siger brancheorganisationens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i en meddelelse.

"Selvom brint- og PTX-dagsordenen har rykket sig betragteligt de senere år, så er der stadig i Danmark en tendens til at betragte disse teknologier som nye og usikre. Brintproduktion ved elektrolyse er ikke et nyt fænomen, og PTX er ikke sci-fi – langt fra: Det er eksisterende og brugbare teknologier, der vinder større og større indpas, ikke mindst i resten af Europa, hvor brint betragtes som nøglen til fremtidens grønne energisystem."

Næste skridt

Over det seneste års tid er der lanceret adskillige projekter både i ind- og udland baseret på elektrolysering af strøm fra vedvarende energikilder.

Alene inden for den seneste uge har Statkraft sammen med Yara og Aker Solutions præsenteret et grønt ammoniakprojekt med en elektrolysekapacitet på 450 MW, svenske H2 Green Steel har lanceret sin plan om grønt stål med en brintfabrik på 800 MW, mens CIP har meddelt sin ambition om en grøn ammoniakfabrik i Esbjerg med en kapacitet på 1 GW.

Alle tre projekter ventes realiseret inden for de kommende fem år. Omvendt er der endnu heller ikke taget endelig investeringsbeslutning på nogle af projekterne. De grønne brintprojekter, der endnu realiseres, har noget mere adstadige kapaciteter på typisk omkring 10 MW, mens prisen for grøn brint fortsat er adskillige gange højere end den fossilt producerede variant.

Men ifølge Brintbranchen er det nødvendigt at turde tage skridtet fuldt ud for at kunne indfri potentialet.

"Brint og PTX er det næste skridt i den grønne omstilling – hvor der vil blive skabt tusindvis af arbejdspladser, stor eksport og massiv økonomisk vækst. Den danske brint- og PTX-værdikæde er klar til at påtage sig en endnu større rolle både i omstillingen og i den grønne genopretning af dansk økonomi post corona. Men det kræver en strategisk, politisk indsats, der følges op af investeringer," siger Tejs Laustsen Jensen.

"Så har Klimarådet ret i, at PTX også vil bidrage til at reducere udslip, der ikke tæller med i 70 pct. målsætningen, f.eks. fra fly, industri og anden international transport. Jeg har fuld forståelse for, at det er den opgave rådet er sat til vurdere, men i sidste ende er klimaet jo altså ret ligeglad med hvilket regneark vi tager udledningerne med i."

Klimarådet dumper regeringens klimaindsats

DI frygter for stram klimapolitik og efterlyser tempo

Svensk stålvirksomhed vil hoppe med på grøn brintvogn

CIP forventer konkurrencedygtig grøn ammoniak om fem år

Nordmænd vil bygge Europas første grønne ammoniakfabrik i storskala