EnergiWatch

Dansk vindselskab køber op: "Vi gaber meget stort. Det er lige før, vi gaber kæben af led"

Med overtagelsen af to pensionsselskabers vindportefølje vil Momentum holde 19 aldrende vindmølleparker længere på arbejdsmarkedet. Kommunerne er mere lydhøre over for mindre møller, fastslår direktør.

Foto: Momentum

Det er med vindmøller, som det er på arbejdsmarkedet. Tidspunktet for at gå på pension er ikke sikker, før den er en realitet, for indtil da kan myndighederne nå at ændre mening.

Hvor tommelfingerreglen engang var, at vindmøller måtte ned efter 20 år, er den tekniske levetid med årene blevet forlænget, efterhånden som aldrende møller bliver ved med at snurre. Senest lød det i en analyse fra Energistyrelsen, der blev offentliggjort i maj, at vindmøller "ret uproblematisk kan holdes kørende til de bliver 50 år."

I den optik er det nogle ungersvende, Momentum nu overtager. Via datterselskabet Momentum Energy Invest har det sjællandske vindselskab købt de 88 jyske vindmøller, der hidtil har været ejet af AP Pension og Pædagogernes Pension (PBU) gennem selskabet GPP Vind. Trods en trio af blot to år gamle V136'ere på Hanstholm Havn holder porteføljen, der har en samlet kapacitet på 70 MW, en gennemsnitsalder på omkring 20 år.

"Selv om det er noget gammelt stads, så fejler de ikke noget. Jeg har selv været rundt og se dem alle sammen, og det er solidt isenkram," siger Momentums adm. direktør Kim Madsen om porteføljen, der rummer møller fra bl.a. NEG Micon og Nordtank.

"Vi tror på, at der er et marked for at genbruge tingene i stedet for bare at skrotte det hele. Det er måske ikke så sexet, men vi har nogle superdygtige folk, der synes, at det er sjovt at rode med det her, og ved at skabe noget skala, centralisere overvågningen af møllerne og have et godt lager af reservedele, så ligger der en spændende og værdiskabende forretning i det for os."

Andet salg af porteføljen

I en anden pendant til menneskernes arbejdsmarked er ældre vindmøller ellers sjældent noget, der er stor efterspørgsel på. Det gælder ikke kun for pensionsselskaber, om end det ikke er lang tid siden, at PFA slugte et tab for at slippe for ejerskabet af Dongs gamle møller i SE Blue Renewables. Det gælder også i næste potens for de møller, der nu er handlet.

Det er således mindre end fem år siden, at GPP selv overtog porteføljen fra Vattenfall, der ville koncentrere sig om nye projekter. I den forbindelse lærte Momentum maskinerne at kende, da virksomheden i sit oprindelige gebet som mølleforvalter blev hyret til at administrere porteføljen for de to pensionskasser. Et faktum, der også har spillet ind i købet.

"Fordi vi kender møllerne, har vi ikke haft de tekniske forbehold, en hvilken som helst anden professionel køber ville have, når man kigger på 20 år gamle møller," siger Kim Madsen, der dog efter aftale med sælger ikke vil røbe, hvad købsprisen så har været.

"Det, jeg kan sige, er, at det har været en meget stor mundfuld for Momentum i Roskilde. Vi gaber meget stort. Det er lige før, vi gaber kæben af led."

De tyske V80'ere kommer

Det økonomiske mundtøj hos Momentum er dog gradvist blevet udvidet med årene og er målt på såvel brutto- som nettoresultat dobbelt så stort, som da selskabet blev sat til at passe på møllerne for fem år siden. Dengang var dét den største danske forretning til dato.

Derudover er skiftet fra plejer til ejer også meget sigende for virksomhedens udvikling. I hvad direktøren blankt erkender også til tider er udtryk for tilfældigheder, er Momentum over de seneste år blandt andet også blevet projektudvikler af tyske vindparker og verdens første til at gennemføre et repoweringprojekt på en havmøllepark.

Sidstnævnte var i 2018, da Momentum byttede nacellerne fra fem 550 kW-møller ud med en håndfuld renoverede 600 kW'ere på den svenske Bockstigen-park. Om end det kun føjede marginalt til kapaciteten, fordoblede det den forventede produktion og udskød parkens pensionsalder med anslået mindst 15 år. Mens det i videre forstand gav blod på tanden til eksempelvis det seneste opkøb.

"Bockstigen gav os stor viden om noget, vi egentlig ikke troede, at vi skulle rode med. Som med alt andet er man nødt til at vride hver en klejne for at få økonomi i tingene, og ved at vi selv gjorde det hele, høvlede vi en tredjedel af udviklingsprisen. Det er det samme, vi vil gøre her. Der er både muligheder både i at lade noget være som continued operation og – som vi gjorde i Sverige – i levetidsforlænge ved at skrue på dem," siger direktøren.

"Hvis man ser på det tyske marked, så vil der over de kommende år blive pillet et hav af V80'ere ned, som vil stå rigtigt, rigtigt fint på den jyske vestkyst. Der skal de nok sprøjte det dobbelte ud af, hvad de hidtil har gjort."

Kommuner kan lide små møller

Imidlertid har konceptet med at holde liv i den danske møllebestand ikke forekommet at være et politisk vinderprojekt i de senere år. Hverken på statsligt plan, understreget af det bredt besluttede mølleloft, der i 2040 skal have reduceret antallet af landmøller til 1.850 fra aktuelt omkring 4.175. Eller på kommunalt plan, hvor mange især jyske kommuner har slået bremsen i for vindmøller.

I hvert fald for nye vindmøller. For faktisk er der stor lydhørhed i rådhusene over for planer om at refurbishe gamle møller med blot lidt mere tidssvarende inventar, fastslår Kim Madsen.

"Vi har stort held for øjeblikket med at snakke med kommunerne. Der er bare mere gehør for at lave ting, der måske ikke er så stort og nyt, som vores dygtige kollegaer i branchen gør, men som måske heller ikke skæmmer for naboerne," siger han.

Repowering i det små

Endelig er der dog også en tredje vej for møllerne. At i hvert fald nogle af dem pilles ned for at blive afløst af færre nye men større møller, som det for to år skete med den indledningsvist nævnte trio på Hanstholm Havn.

Allerede for flere år siden overvejede godsejere i Sandbæk om de kunne købe 13 af møllerne og erstatte dem med 4 nye, mens GPP Vind har haft planer om repoweringprojekter både i Kastrup-Tiset Enge i Esbjerg Kommune og Visby i Tønder. Med møller helt ned til 500 kW i den opkøbte buket, er håbet da også, at der kan botaniseres en smule.

"Vi mener, at vi er lige så gode som så mange andre til at gå og pudse de gamle møller, hælde olie på dem og sørge for, at de snurrer til den sidste kilowatttime kommer ud af dem. Men når nogle af møllerne er så små, som tilfældet er, siger det sig selv, at det ikke er hovedscenariet," siger Kim Madsen.

"Det bliver ikke noget med at sætte 20 nye, kæmpestore møller op. Men der kan sagtens være ræson i at pille tre gamle 500 kW'ere ned og sætte en enkelt 2 MW'er op, fordi det øger produktionen og giver et mere simpelt setup."

Ikke et nyt energiselskab

Den nuværende produktion fra de købte vindmøller er ifølge Momentum på omkring 160.000 MWh om året. Svarende til det gennemsnitlige elforbrug for omkring 100.000 danskere.

Men selv om den sjællandske mølleforvalter dermed har et ganske reelt strømsalg at gøre godt med og planlægger at øge det yderligere via både opgraderinger af den erhvervede portefølje og tilkøb af flere møller, afviser direktøren, at selskabet er i gang med at følge med andre projektudviklere og blive et egentligt energiselskab.

"Vi kommer ikke til at gå i fodsporene på de andre. Vi sælger selvfølgelig strømmen, mens vi har den, men hvis vi begynder at lave repowering undervejs, så skiber vi møllerne af," slår Kim Madsen fast.

"For vi er i bund og grund rådgivere. Når vi gør sådan noget, som vi gør her, er det simpelthen for at få kontrol over processen, bygge vores systemer op og lægge noget ordentligt software ind over det hele, så vi kan teste, at vi kan lave ét system til gamle og nye møller på samme tid. Det er jo et storskalaværksted, vi laver her."

Et seniorværksted, kan det måske tilføjes.

"God idé" at skrotte vindmølleloft mener minister

PFA sluger milliontab på dansk landmøllesalg

Danskere fuldfører verdens første repowering til havs

Mølleplejere vil skabe momentum på lave elpriser

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere