Tabt voldgiftssag tynger Aarsleff

Den danske byggekoncerns regnskab bliver presset af den tabte voldgiftssag om opførslen af et biogasanlæg.
Foto: REFA Energi
Foto: REFA Energi
AF RITZAU FINANS

En tabt voldgiftssag om opførelsen af et biogasanlæg bidrog til, at entreprenørselskabet Per Aarsleff måtte lide et uventet tab på 72 mio. kr. Det viser regnskabet for første kvartal tirsdag formiddag.

Den tabte sag sørgede for, at resultat af primær drift (EBIT) endte på 94 mio. kr. mod 107 mio. kr. i samme periode sidste regnskabsår. Selskabet realiserede samtidig en højere omsætning grundet stor aktivitet i anlæg- og byggerisegmentet, hvor især havneudvidelser, byggeri i København og Island fik omsætningen til at bygge sig op til 3389 mio. kr. mod 3002 mio. kr. sidste år.

På trods af den høje omsætningsvækst så var resultatet i segmentet forværret, da effekten af den tabte voldgiftsag er indregnet. Resultatet af segmentets løbende drift er i øvrigt bedre end forventet som følge af et højt aktivitetsniveau, skriver Per Aarsleff i regnskabet.

Det kunne ikke forhindre bundlinjen i at skrumpe en smule, da den landede på 56 mio. kr. mod 78 mio. kr. i samme periode sidste år.

Investorerne sender aktien marginalt op, da den tirsdag formiddag handles 0,5 pct. højere i 213,50 kr.

Per Aarsleff fastholder forventningerne til det forskudte regnskabsår 2018/2019 om en omsætningsvækst på cirka 5 pct. og et driftsresultat (EBIT) på 460 mio. kr.

Forventningerne til driftsresultatet (EBIT) blev nedjusteret i midten af januar, da Per Aarsleff tabte voldgiftssagen. Det koster 72 mio. kr., og derfor blev forventningerne sænket fra tidligere 530 mio. kr

Aarsleff nedjusterer efter tabt voldgiftssag

K2 henter Aarsleff-topchef til bestyrelsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Jade Gao

Kina strammer grebet om eksport af sjældne jordarter

For abonnenter

Læs også