EnergiWatch

K2 henter Aarsleff-topchef til bestyrelsen

Konsulentvirksomheden gør sig klar til sin forventede ekspansion med indlemmelse af to direktører fra større gesjæfter i bestyrelsen.

Foto: Aarsleff/PR

Det kan være svært at sige, hvad der præcis giver de rette kompetencer til at være med i en bestyrelse.

K2 Management har dog i sin nye næstformand fundet en, der udefra betragtet lever op til i hvert fald ét kernekriterium: Med tilføjelsen af Jesper Kristian Jacobsen holder den aarhusianske konsulentvirksomhed fast i konceptet med, at ledelsen har det "K" i navnetrækket, der ligger bag selskabets navn. Foruden de to stiftere, Lars K. Hammershøj og Per K. Melgaard, sniger også formanden Kaj Lindvig sig med i den kategori.

Muligvis har vindkonsulenten dog også skelet til sin nye næstformands beskæftigelse. Siden efteråret har Jesper Kristian Jacobsen således været adm. direktør hos landets største byggekoncern, Per Aarsleff, der blandt andet også beskæftigter sig med installationsarbejde på havmølleparker. Netop arbejdet med havvind har Jesper Kristian Jacobsen i flere tilfælde haft ansvaret for gennem sine mere end 20 år hos Aarsleff.

At detaljen omkring navnetrækket naturligvis udelukkende er et kuriosum understreges af, at K2 også har hentet Mads Bach Christensen ind i bestyrelsen. Den 47-årige økonom er til dagligt økonomidirektør hos den aarhusianske leverandør af bagage- og pakkesystemer, Beumer Group.

Mens Aarsleff er en af landets største virksomheder og har Beumer Group omkring 650 ansatte. Det er endnu mere end det dobbelte af, hvor mange der trods de seneste års udvidelser arbejder hos K2 Management, men samtidig er det en forretning af den størrelse, konsulentvirksomheden pejler efter at blive over de kommende år.

Såvel udvidelsen af den nuværende tremandsbestyrelse til fem medlemmer, som de nytilkomnes baggrund skal ses i det lys, fastslår K2. Lige som de skal være med til at understøtte den nye adm. direktør, Jørn Zielke, i at implementere væksstrategien, når han tiltræder den 1. juni.

"For at støtte ejerne i at nå deres ambitioner for virksomheden og for at give vores nye adm. direktør det bedst mulige setup til at eksekvere på vores forretningsstrategi, udvider vi bestyrelsen med nye evner og bredere ekspertise fra større organisationer inden for økonomi og byggeri," siger formand Kaj Lindvig om udvidelsen.

Aarsleff får ny direktør

Hurtigvoksende vindfirma skifter topchef

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs