Prysmian: Vi vil ikke overgive os til prispres i havvindindustrien

Den italienske kabelproducent vil ikke bukke under for udviklernes store ønske om at reducere omkostningerne markant.
Foto: Prysmian
Foto: Prysmian
AF RITZAU FINANS

En mere intens konkurrence på markedet for havvind har presset støtteniveauet på projekterne i Europa, og det er med til at stille større krav til både udviklerne og underleverandørerne.

Den italienske kabelproducent Prysmian, der konkurrerer med danske NKT, oplever, at der er et stort fokus på at sænke omkostningerne, så det bliver billigere at opføre havvindprojekterne, i takt med at støtten gradvist falder bort.

Ifølge selskabets driftsdirektør for søkabelforretningen (Powerlink), Raul Gil, arbejdes der internt på at mindske udgifterne, men kabelproducenten vil ikke bukke under for udviklernes store ønske om at reducere omkostningerne markant.

"Søkabelindustrien er ikke indrettet på samme møde som producenterne af vindmøller og fundamenter, som har det meste af deres forretning inden for havvind. Vi forsøger at skabe innovation og at skære omkostningerne, men vi vil ikke overgive os til presset for lave priser," siger han i et interview med Ritzau Finans.

"Vi er en moden industri, og hvad end vi kan skabe af innovation og omkostningsreduktioner, vil vi bringe til marked. Men vi vil ikke betale de faldende priser, vi har set, med vores marginer. Vi ser et pres, men vi står imod," fortsætter han.

Raul Gil fortæller, at Prysmian blandt andet er i stand til at skære i omkostningerne ved hjælp af teknologi, men hvis konkurrencesituationen på kabelmarkedet spidser til, skal det italienske selskab muligvis til at tage andre midler i brug.

"Hvis der kommer mere konkurrence på markedet for søkabler, er vi også nødt til at blive mere konkurrencedygtige, men jeg forudser ikke store ændringer i konkurrencemiljøet," siger driftsdirektøren.

Direktøren mener, at omkostningsreduktionerne kun kan komme en smule fra kablerne. Den store forskel skal i stedet findes hos vindmølleproducenterne, og her vil de større vindmøller bidrage, lyder det.

Store møller til havs er også blevet nævnt af udviklere som Ørsted som et af de elementer, der kan være med til at sikre, at omkostningerne for at opføre havvindprojekter falder, og i øjeblikket er et kapløb om at tilbyde større og større møller i gang hos flere vindmølleproducenter som MHI Vestas og GE.

Prysmians direktør vurderer desuden, at de faldende støtteniveauer omvendt også kan være medvirkende til, at markedet for havvind på længere sigt vokser endnu mere - og også uden for de klassiske markeder i Europa.

Det skyldes, at flere har fået øjnene op for havvind, i takt med at udviklerne i mindre krav har et behov for at modtage støttekroner fra det offentlige.

Det er eksempelvis tydeligt i Storbritannien, Tyskland og Holland, hvor subsidierne er faldet markant særligt de seneste to år.

Prysmian får græsk kabelordre til 125 mio. euro

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også